Ved afgørelse af 4. november 1997 gav Rådet Heidi Hautala afslag på begæringen om aktindsigt i rapporten med den begrundelse, at den indeholdt følsomme oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne skade forholdet mellem Den Europæiske Union og tredjelande. I henhold til EU- lovgivningen om aktindsigt kan Rådet nemlig give afslag på aktindsigt i et dokument for at beskytte offentlighedens interesser for så vidt angår internationale forbindelser.

Den 19. juli 1999 annullerede Retten i Første Instans Rådets afgørelse, idet den fandt, at Rådet var forpligtet til at undersøge, om der kunne gives delvis aktindsigt. Rådet appellerede Rettens dom og blev under appelsagen støttet af Spanien, mens Heidi Hautala blev støttet af Danmark, Frankrig, Finland og Det Forenede Kongerige.

Generaladvokat Léger fremsætter i dag forslag til afgørelse i denne appelsag.

Generaladvokatens forslag er ikke bindende for Domstolen. Generaladvokaterne har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag bør afgøres.

Generaladvokaten henviser i første række til, at princippet om aktindsigt må tillægges særlig vægt, da det har karakter af en grundlæggende rettighed. Han erindrer om, at princippet om aktindsigt i Rådets dokumenter blev fastslået i en afgørelse fra 1993, som skulle skabe en vis åbenhed omkring institutionernes arbejde. Det Europæiske Råd har efter hans opfattelse på forskellige møder bekræftet denne vilje til at give borgerne størst mulig adgang til information. Rådet og Kommissionen har også vedtaget en adfærdskodeks, og selv i Amsterdam-traktaten fastslås retten til aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Generaladvokaten henviser udtrykkeligt til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastslår en ret til aktindsigt i disse dokumenter. Han ser dette som en stadfæstelse af princippet om åbenhed, som et at de sikreste midler til at delagtiggøre borgerne i den offentlige forvaltning.

Efter hans opfattelse er de omhandlede rettigheder i chartret blevet placeret blandt de vigtigste fælles værdier i medlemsstaterne, idet tretten medlemsstater i øvrigt har givet princippet et positivt indhold ved at fastsætte generelle regler, der giver borgerne ret til aktindsigt i de dokumenter, forvaltningen ligger inde med.

Generaladvokaten vender tilbage til begrebet dokument. Efter hans opfattelse vedrører retten til aktindsigt dokumentets indhold og ikke dets materielle form. Det drejer sig nemlig om at få adgang til de oplysninger, der er indeholdt i selve dokumenterne.

Selv om han mener, at bestemte hensyn kan begrunde en begrænsning af retten til aktindsigt, f.eks. hensyn til et lands forsvar, finder han det nødvendigt at kontrollere, at sådanne begrænsninger af et grundlæggende princip (som altid skal fortolkes indskrænkende) står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges (beskyttelse af offentlighedens interesser).

Han finder i denne forbindelse, at Rådets afvisning af at undersøge, om der kan gives delvis aktindsigt, klart strider mod proportionalitetsprincippet. Denne »alt eller intet«-praksis er efter hans opfattelse ikke i overensstemmelse med den karakter af en grundlæggende rettighed, som retten til aktindsigt må anerkendes at have. Det ekstra arbejde, der for Rådet er forbundet med at nå frem til, hvilke oplysninger i et dokument der kan offentliggøres, kan i princippet ikke retfærdiggøre, at borgerne afskæres fra en delvis adgang til oplysninger.

Generaladvokaten tilføjer, at den udbredte praksis med at give en sådan ret i et meget stort antal medlemsstater normalt ikke giver anledning til uoverstigelige vanskeligheder.

Generaladvokaten foreslår derfor, at der anerkendes en ret til delvis aktindsigt. Efter hans opfattelse bør retten til delvis aktindsigt kun kunne fraviges, i det omfang de administrative vanskeligheder, der begrunder dette, er uoverstigelige, og sådanne fravigelser skal være undergivet domstolskontrol.

Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog Fra ca. kl. 15 i dag kan forslaget til afgørelse i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2033.