Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE nr. 32/2001

12 juli 2001

Domstolens dom i sag C-157/99

B.S.M. Smits, gift Geraets mod Stichting Ziekenfonds og H.T.M. Peerbooms mod Stichting CZ Groep Zorgverzekeringen

BETINGELSERNE FOR OPNÅELSE AF EN FORHÅNDSTILLADELSE TIL AT LADE SIG INDLÆGGE PÅ ET HOSPITAL I EN ANDEN MEDLEMSSTAT MÅ IKKE FØRE TIL ET VILKÅRLIGT AFSLAG

Domstolen fastslår, at en ordning med forhåndstilladelse udgør en hindring for den frie udveksling af hospitalstjenesteydelser. Tvingende hensyn til sociale sikringsordningers økonomiske ligevægt og opretholdelse af hospitalstjenesteydelser, som er tilgængelige for alle, begrunder imidlertid denne begrænsning.

Domstolen fastlægger de kriterier, der skal gælde for tilladelse til hospitalsindlæggelse i en anden medlemsstat, og fastlægger, hvad der skal forstås ved begreberne den påtænkte behandlings sædvanlige og nødvendige karakter, som fastsat i den nederlandske lovgivning.


25-30    B.S.M. Smits, gift Geraets, der er nederlandsk statsborger og lider af Parkinsons sygdom, er uden forhåndstilladelse fra sin nederlandske sygekasse blevet behandlet på en tysk specialklinik. Da hun anmodede om godtgørelse af de afholdte udgifter, nægtede hendes sygekasse at godtgøre disse med den begrundelse, at der i Nederlandene fandtes en tilfredsstillende og adækvat behandling af denne sygdom, samt at den behandling, der var blevet givet i Tyskland, ikke medførte nogen yderligere fordel.

31-39    H.T.M. Peerbooms, der er nederlandsk statsborger, faldt som følge af en færdselsulykke i koma. Han blev i en østrigsk klinik underkastet en særlig intensiv terapi, der var gavnlig for ham. H.T.M. Peerbooms opfyldte ikke betingelserne for at blive indlagt på de to nederlandske hospitaler, der på eksperimental basis anvendte samme lægeteknik (denne teknik står i Nederlandene kun til rådighed for personer under 25 år). H.T.M. Peerbooms' nederlandske sygekasse nægtede ligeledes at godtgøre de afholdte udgifter, da behandlingen i Østrig af den komatøse patient ifølge den myndighed, som var blevet hørt i sagen, ikke frembød nogen som helst fordel i forhold til den pleje, der blev tilbudt i Nederlandene.

    Den nederlandske lovgivning om socialsikring foreskriver nemlig, at patienter først efter indhentelse af en forhåndstilladelse kan få lægelig behandling, såvel i Nederlandene som i udlandet, af institutioner, med hvilke sygekasserne ikke har indgået overenskomst.

43    Den nederlandske domstol, der behandler de sager, som B.S.M. Smits og H.T.M. Peerbooms har anlagt mod deres sygekasser, har spurgt Domstolen, om en sådan lovgivning er forenelig med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser.

44    Domstolen udtaler, at medlemsstaterne er kompetente til selv at udforme deres sociale sikringsordninger. I mangel af en harmonisering på fællesskabsniveau tilkommer det følgelig hver medlemsstat i lovgivningen at fastsætte vilkårene for retten eller forpligtelsen til at blive tilsluttet en social sikringsordning og de betingelser, der giver ret til disse ydelser.

46,53    Det forholder sig imidlertid således, at medlemsstaterne skal overholde fællesskabsretten og bl.a. princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser. Lægelig virksomhed henhører - selv under hensyn til den særlige beskaffenhed af de pågældende tjenesteydelser (naturalydelser, idet betalingen foretages af medlemmets sygekasse til hospitalet) - under anvendelsesområdet for fri udveksling af tjenesteydelser.

69    Domstolen undersøger derfor, om denne ordning har restriktive virkninger for den frie udveksling af tjenesteydelser. Den pågældende ordning udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, idet den foreskriver, at godtgørelse af udgifter forudsætter indhentelse af en tilladelse, for hvilken der gælder overholdelse af to betingelser (behandlingen skal anses for sædvanlig i lægekredse; behandlingen i udlandet skal være nødvendig).

    Eksisterer der nogen begrundelse for denne hindring?

72-74    Domstolen udtaler, at risikoen for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt og opretholdelsen af en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, udgør et tvingende økonomisk hensyn og et hensyn til den offentlige sundhed, der kan begrunde en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.

78,79    Nødvendigheden af at anvende en ordning med forhåndstilladelse inden for rammerne af en ordning med sundhedspleje, som er baseret på indgåelse af overenskomster, gør det ifølge Domstolen muligt at sikre, at der på det nationale område er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af gode hospitalsydelser, samt at sikre styringen af udgifter og undgå spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer.

82    Betingelser af den art, der er fastsat i Nederlandene, for at opnå en forhåndstilladelse, skal imidlertid være begrundet og overholde proportionalitetsprincippet.

94    Betingelsen om, at den hospitalsbehandling, der skal foretages i en anden medlemsstat, skal være af sædvanlig karakter, er derfor kun acceptabel, for så vidt som der henvises til, hvad der er tilstrækkeligt efterprøvet og godkendt af den internationale lægevidenskab.

103    Den anden betingelse, nemlig nødvendigheden af den påtænkte behandling, dvs. kravet om, at den forsikrede behandles på et udenlandsk hospital på grund af sin helbredstilstand, må derfor kun medføre afslag på en ansøgning om tilladelse, når en tilsvarende behandling, eller en behandling, som frembyder samme grad af virkning for patienten, kan ydes rettidigt af en institution, med hvilken den forsikredes sygekasse har indgået en overenskomst.


Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet under www.curia.eu.int 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink
på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.