Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE NR. 33/01

12. juli 2001

Domstolens dom i sag C-368/98

Abdon Vanbraekel m.fl. mod Alliance nationale des mutualités chrétiennes (ANMC)

DOMSTOLEN UDBYGGER SIN RETSPRAKSIS VEDRØRENDE FORHÅNDSTILLADELSE TIL LÆGELIG BEHANDLING I EN ANDEN MEDLEMSSTAT OG UDTALER SIG OM DÆKNING AF UDGIFTER TIL BEHANDING I FORBINDELE MED HOSPITALSINDLÆGGELSE

En socialt forsikret, som med urette er blevet meddelt afslag på ansøgning om tilladelse til hospitalsindlæggelse i en anden medlemsstat end den, hvori vedkommende er forsikret, har imidlertid ret til godtgørelse af de afholdte udgifter, såfremt tilladelse gives efter hospitalsindlæggelsen, i givet fald gennem anlæggelse af søgsmål.

Godtgørelsen skal mindst svare til den, som ville være blevet tildelt, såfremt den forsikrede var blevet indlagt i den medlemsstat, hvori vedkommende er forsikret

Jeanne Descamps, der var belgisk statsborger bosiddende i Belgien, ansøgte sin belgiske sygekasse om tilladelse til at lade sig underkaste et ortopædkirurgisk indgreb i Frankrig. Tilladelsen blev i første omgang afslået, idet hendes ansøgning ansås for utilstrækkelig begrundet, fordi der ikke forelå udtalelse fra en læge ansat ved et belgisk universitet.

Jeanne Descamps blev imidlertid opereret i april 1990. Hun anlagde sag ved de belgiske retter med påstand om, at hendes sygekasse tilpligtedes at godtgøre de afholdte udgifter på grundlag af de i Belgien anvendte satser (49 935,44 FRF) og ikke de i Frankrig gældende satser (38 608,89 FRF).

I december 1994 bekræftedes det i en rapport fra en lægelig sagkyndig, der var blevet udpeget af Cour du travail de Mons, at indgrebet ikke sædvanligvis blev udført i Belgien, og at helbredelsen af Jeanne Descamps nødvendiggjorde en hospitalsindlæggelse i udlandet. Da Jeanne Descamps i mellemtiden er afgået ved døden, er hendes ægtefælle og børn indtrådt i sagen.

La Cour du travail de Mons har forelagt Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt - når det er fastslået, at en hospitalsindlæggelse i en anden medlemsstat burde have været tilladt - godtgørelsen af udgifterne i forbindelse med hospitalsindlæggelsen skal ske efter ordningen i den stat, hvor den kompetente institution er beliggende (i denne sag den belgiske institution), eller efter ordningen i den stat, på hvis område hospitalsindlæggelsen har fundet sted (i det foreliggende tilfælde den franske ordning).

Domstolen er nærmere bestemt blevet forelagt problemet om, hvilke regler for dækning af udgifter der skal følges, når tilladelsen i henhold til Fællesskabets ordning for at lade sighospitalsindlægge i en anden medlemsstat er blevet opnået, i givet fald gennem anlæggelse af søgsmål.

Domstolen udtaler, at Fællesskabets ordning har indført et system, som garanterer, at den socialt forsikrede, som har fået tilladelse til at oppebære lægelige naturalydelser i en anden medlemsstat end den stat, hvori vedkommende er forsikret, i den stat, hvor behandlingen gives, nyder lige så fordelagtige betingelser som dem, der gælder for forsikrede, der henhører under sidstnævntes lovgivning. Domstolen fastslår derfor, at de betingelser for godtgørelse, der skal anvendes, er dem, der er foreskrevet i den medlemsstat, hvori behandlingen gives.

For så vidt angår naturalydelser påhviler en sådan dækning af udgifter i princippet institutionerne i den stat, hvor behandlingen er blevet givet, og skal senere godtgøres af den institution, som den socialt forsikrede er tilsluttet.

Domstolen fastslår, at når en sådan dækning af udgifter ikke har kunnet ske på grund af den sociale sikringsinstitutions ubegrundede afslag på at meddele tilladelse, skal sidstnævnte direkte garantere den forsikrede godtgørelse af et beløb svarende til det, som normalt ville være blevet dækket, såfremt tilladelsen var blevet forskriftsmæssigt meddelt.

Domstolen udtaler endvidere, at da hospitalsydelser henhører under anvendelsesområdet for den frie udveksling af tjenesteydelser, skal en national lovgivning garantere en forsikret, der har fået tilladelse til at undergå en hospitalsbehandling i udlandet, et godtgørelsesniveau svarende til det, som vedkommende ville have kunnet opnå, såfremt han var blevet indlagt på et hospital i sin egen medlemsstat.

Domstolen udtaler herefter, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser som defineret i traktaten er til hinder for en ordning, der forbyder en supplerende godtgørelse svarende til forskellen mellem den lavere sats for godtgørelse i opholdsmedlemsstaten, hvor hospitalsindlæggelsen finder sted, og den mere fordelagtige sats i henhold til forsikringsmedlemsstatens ordning med social sikring.

Selv om risikoen for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, er der ifølge Domstolen intet grundlag for at antage, at betaling af den omhandlede supplerende godtgørelse indebærer en supplerende økonomisk byrde for sygeforsikringsordningen i oprindelsesmedlemsstaten, hvor vedkommende er forsikret, som kan forhindre, at der på det nationale område opretholdes behandlingsmuligheder eller en lægelig kompetence.


Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på
tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2033.