Således blev det den 27. marts 1996 ved en beslutning fra Kommissionen forbudt at udføre kvæg, oksekød og oksekødsprodukter fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater og tredjelande. Denne beslutning er siden blevet ændret i forlængelse af fremskridt inden for den videnskabelige forskning vedrørende BSE.

Den fuldstændige embargo fra 1996 mod produkter, der stammer fra kvæg slagtet i Det Forenede Kongerige, er herefter blevet ophævet under meget strenge betingelser (produkter skal kunne spores til dyret, dets moder og besætning; dyrets alder skal kunne fastslås) fra den 1. juni 1998 for kødprodukter, der stammer fra kvæg slagtet i Nordirland, inden for rammerne af Export Certified Herds Scheme.

Kommissionen oprettede ved beslutning af 25. november 1998 den datobaserede eksportordning med henblik på at tillade, at udførslen af kød og kødprodukter fra kvæg, der er født efter den 1. august 1996, fra Det Forenede Kongerige blev genoptaget (Date-Based Export Scheme - DBES).

Kommissionen fastsatte den 23. juli 1999 den 1. august 1999 som den dato, hvor udførslerne af dyr, der er født efter 1. august 1996, kunne genoptages.

Da Den Franske Republik nægtede at anvende denne beslutning, anmodede Kommissionen Domstolen om at fastslå, at Frankrig havde tilsidesat sine fællesskabs retlige forpligtelser.

Generaladvokat Jean Mischo fremkommer i dag med sit forslag til afgørelse i denne sag.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen. Generaladvokaterne har til opgave at foreslå Domstolen, der ikke er bunder heraf, en retlig løsning af den sag, de er blevet tildelt.

Generaladvokaten erindrer indledningsvis om Domstolens praksis, hvorefter en medlemsstat ikke kan påberåbe sig, at en fællesskabsretlig akt er ulovlig, som begrundelse for ikke at gennemføre den. Frankrig kunne nemlig i rette tid have anmodet Domstolen om at annullere beslutningen om at genoptage udførslerne. Den franske regering har imidlertid hverken i rette tid anfægtet DBES-ordningen eller anlagt sag mod Kommissionens beslutning af 23. juli 1999.

Generaladvokaten bemærker, at Frankrig ikke fuldt ud manglede reelle argumenter for at anfægte datoen for genoptagelse af udførslerne, under hensyntagen til de fællesskabsretlige krav, der blev fastsat i 1998. Kommissionen havde nemlig i november 1999 fortsat ikke fra alle medlemsstater modtaget meddelelse om deres valg af specifik mærkning, hvorfor en fuldstændig sporhed og en tilstrækkelig mærkning således ikke var garanteret.

Generaladvokat Mischo giver Kommission medhold i, at en medlemsstat ikke kan dække sig bag en national videnskabelig instans (i denne sag Agence française de sécurité sanitaire des aliments - AFSSA) for at anfægte en beslutning fra Kommissionen, der selv havde støttet sig til en videnskabelig udtalelse fra en fællesskabsretlig instans (Den Videnskabelige Styringskomité), der havde vurderet indsigelserne fra den nationale instans og anset dem for ubegrundede.

Da Frankrig således efter generaladvokatens opfattelse ikke kan påberåbe sig, at Kommissionens beslutning er ulovlig, undersøger han Frankrigs argumenter om muligheden for, når der ikke er foretaget en fuldstændig harmonisering, at påberåbe sig den undtagelsesordning, hvorefter en medlemsstat kan anfægte varernes frie bevægelighed. Generaladvokaten fastslår imidlertid, at når principperne om sporbarhed og mærkning var opfyldt, fastsatte den ordning, der var iværksat til bekæmpelse af BSE, ingen bestemmelser, som andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige skulle vedtage.

Generaladvokaten har under disse omstændigheder den opfattelse, at hvis der ikke i 1999 fandtes en fuldstændig harmonisering, skyldtes det, at der først i 2001 blev vedtaget en forordning, der fastsatte bestemmelser om forebyggelse, kontrol og udryddelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier, der fandt anvendelse fra 1. juli 2001, og at der således var grundlag for nationale foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden i henhold til EF-traktaten.

Generaladvokat Mischo analyserer herefter, om den franske adfærd var berettiget under hensyn til beskyttelsen af folkesundheden, og om den ikke udgjorde forskelsbehandling af britisk kød.

- Hvad angår oksekødsprodukter, der stammer direkte fra Det Forenede Kongerige, og som overholder bestemmelserne i DBES-ordningen, er generaladvokaten af den opfattelse, at den franske regering ikke kunne anfægte ophævelsen af embargoen, og at den alene skulle træffe nationale foranstaltninger med henblik på at opretholde sporbarheden og mærkningen fra grænsen til Det Forenede Kongerige og indtil tidspunktet for salget til slutforbrugeren.

- Afvisningen af at ophæve embargoen synes derimod som en passende foranstaltning i forhold til indirekte indførsler (indførsler af oksekødsprodukter, der stammer fra Det Forenede Kongerige, via en anden medlemsstat): de franske myndigheder har nemlig ikke mulighed for at foretage en sporing og en eventuel tilbagekaldelse af et smittet parti, såfremt de pågældende varers passage gennem en anden medlemsstats marked betyder, at der kommer et brud i den sporbarhedsproces, der er sikret ved den fællesskabsretlige beslutning, fra det tidspunkt, produkterne har forladt Det Forenede Kongerige.

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog. Forslaget til afgørelse vil i sin fulde udstrækning være at finde på Domstolens hjemmeside på Internettet under www.curia.eu.int  cirka kl. 15.00 på dagen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink tlf. (352) 43 03 3651 fax (352) 43 03 2033