Sag C-438/99

I juni 1998 blev Maria Jiménez Melgar ansat af Los Barrios Kommune (Spanien) for en periode på tre måneder. Ansættelsesaftalen blev forlænget to gange, nemlig indtil den 2. maj 1999.

Den 3. maj 1999 underskrev Maria Jiménez Melgar en fjerde aftale om arbejde på deltid og for en bestemt periode. Ligesom de foregående aftaler indeholdt denne aftale heller ikke nogen dato for, hvornår den udløb. Den 12. maj 1999 modtog Maria Jiménez Melgar imidlertid en skrivelse fra kommunen om, at aftalen udløb den 2. juli 1999.

Kommunen havde i mellemtiden fået meddelelse om, at Maria Jiménez Melgar var gravid. Barnet blev født den 16. september 1999.

Maria Jiménez Melgar fandt, at hendes afskedigelse var udtryk for forskelsbehandling og tilsidesættelse af hendes grundlæggende rettigheder. Hun anlagde derfor sag mod Los Barrios Kommune ved den kompetente retsinstans.

Sag C-109/00

I juni 1995 blev Marianne Brandt-Nielsen ansat af Tele Danmark for en periode på seks måneder fra den 1. juli 1995.

I august 1995 meddelte Marianne Brandt-Nielsen Tele Danmark, at hun var gravid med forventet fødselstidspunkt i begyndelsen af november. Den 23. august 1995 blev hun opsagt til fratræden den 30. september med den begrundelse, at hun ikke ved ansættelsen havde oplyst Tele Danmark om, at hun var gravid.

Marianne Brandt-Nielsen anlagde herefter sag mod Tele Danmark ved retten i Århus med påstand om betaling af godtgørelse under påberåbelse af, at opsigelsen af hende var i strid med ligebehandlingsloven.

Retten i Århus frifandt Tele Danmark med den begrundelse, at Marianne Brandt-Nielsen, som var blevet ansat for en periode på seks måneder, ved ansættelsessamtalen havde undladt at oplyse, at hun var gravid, selv om fødslen forventedes i løbet af den femte måned af ansættelsesperioden.

Vestre Landsret gav som appelinstans Marianne Brandt-Nielsen medhold, idet det fandtes godtgjort, at afskedigelsen havde forbindelse med graviditeten.

Tele Danmark ankede dommen til Højesteret og gjorde for Højesteret gældende, at fællesskabsrettens forbud mod afskedigelse af gravide arbejdstagere ikke omfatter en arbejdstager, som er ansat som vikar for en begrænset periode, som - skønt hun ved indgåelsen af ansættelsesaftalen vidste, at hun var gravid - ikke oplyste arbejdsgiveren herom, og som på grund af retten til barselsorlov ikke ville kunne udføre det arbejde, hun var ansat til, i en væsentlig del af ansættelsesperioden.

De to retsinstanser forelagde præjudicielle spørgsmål for Domstolen vedrørende rækkevidden og fortolkningen af de fællesskabsretlige bestemmelser, der omhandler princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår beskæftigelse. I henhold til disse bestemmelser skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse af arbejdstagere i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af barselsorloven, undtagen i særlige tilfælde, som ikke har forbindelse med deres tilstand.

I dommen i Jiménez Melgar-sagen understreger Domstolen først, at de nævnte bestemmelser pålægger medlemsstaterne, navnlig når de optræder i egenskab af arbejdsgivere, præcise forpligtelser, der ikke overlader dem noget skøn med hensyn til opfyldelsen. Såfremt en medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist har gennemført direktivet (hvilket var tilfældet for Spaniens vedkommende), tillægger bestemmelserne borgerne rettigheder, som de kan gøre gældende for de nationale domstole over for medlemsstatens myndigheder.

Domstolen bemærker derefter, at det forbud mod afskedigelse af gravide kvinder, der er indeholdt i de fællesskabsretlige bestemmelser, hvorefter der ikke sondres på grundlag af ansættelsesforholdets varighed, finder anvendelse såvel på tidsbestemte som på tidsubestemte ansættelsesaftaler.

Domstolen fastslår imidlertid også, at en undladelse af at forny en tidsbestemt ansættelsesaftale ved dens normale ophør ikke kan sammenlignes med en afskedigelse og derfor ikke i sig selv er i strid med fællesskabsretten.

Under visse omstændigheder kan en undladelse af at forny en tidsbestemt aftale imidlertid betragtes som et afslag på ansættelse. Domstolen bemærker således, at nægtelse af at ansætte en arbejdstager, der egentlig er kvalificeret til at udføre det omhandlede arbejde, fordi hun er gravid, udgør direkte forskelsbehandling på grundlag af køn. Det påhviler ifølge Domstolen den nationale retsinstans at undersøge, om undladelsen af at forny Maria Jiménez Melgar's kontrakt faktisk var begrundet i hendes graviditet.

I dommen i Brandt-Nielsen-sagen gjorde Tele Danmark gældende, at det i fællesskabsretten fastsatte forbud mod at afskedige en gravid arbejdstager ikke kunne finde anvendelse i sagen. Det var i virkeligheden ikke selve graviditeten, som var den afgørende årsag til afskedigelsen, men den omstændighed, at Marianne Brandt-Nielsen ikke ville kunne opfylde en væsentlig del af aftalen. Desuden udgjorde den omstændighed, at hun undlod at oplyse Tele Danmark omsin tilstand, selv om hun vidste, at hun på grund af graviditeten ikke ville kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden, ifølge Tele Danmark et brud på den gensidige loyalitetsforpligtelse i forholdet mellem en ansat og en arbejdsgiver, som i sig selv kunne begrunde en afskedigelse.

Domstolen bemærker hertil først, at den allerede har fastslået, at nægtelse af ansættelse på grund af graviditet ikke kan begrundes med det økonomiske tab, arbejdsgiveren lider ved at ansætte en gravid kvinde under barselsorlov eller ved, at den kvinde, der ansættes, ikke kan beklæde den pågældende stilling under hele svangerskabet.

Domstolen bemærker afslutningsvis, at eftersom afskedigelse af en arbejdstager på grund af graviditet er direkte forskelsbehandling på grundlag af køn, uanset arten og omfanget af det økonomiske tab, arbejdsgiveren lider som følge af fraværet i forbindelse med graviditeten, er det uden betydning for afskedigelsens karakter af forskelsbehandling, om arbejdsaftalen er indgået for et bestemt eller ubestemt tidsrum. I begge tilfælde skyldes det graviditeten, at den ansatte ikke er i stand til at opfylde arbejdsaftalen.

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog. For dommens fulde ordlyd se Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int  fra ca. kl. 15.00 i dag. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.