Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er af den opfattelse, at de italienske og spanske forskrifter udgør en hindring for de frie varebevægelser, som er i strid med fællesskabsretten, og har nedlagt påstand om, at der fastslås at foreligge en tilsidesættelse af EF-traktaten.

Generaladvokat Siegbert Alber fremsætter i dag forslag til afgørelse i sagen.

Generaladvokatens forslag er ikke bindende for Domstolen. Generaladvokaterne har til opgave i fuld uafhængighed at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag bør afgøres.

Generaladvokaten henviser først til, at der ganske vist findes et EF-direktiv fra 1973, som indeholder en ordning om anvendelse af betegnelsen "chokolade", men at det ikke afgør, om produkter, som ud over kakaosmør også indeholder andre vegetabilske fedtstoffer, må markedsføres under betegnelsen "chokolade". En ordning herom blev først vedtaget ved et EF- direktiv fra 2000, som medlemsstaterne skal gennemføre i national ret inden august 2003, og som derfor ikke finder anvendelse på den foreliggende sag.

Generaladvokaten anfører, at medlemsstaterne ifølge EF-Domstolens praksis ganske vist er berettiget til at vedtage forskrifter på områder, som kun er delvis harmoniseret, men at disse nationale forskrifter skal være forenelige med EF-traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser.

De italienske og spanske forskrifter tvinger de producenter, som er etableret i andre medlemsstater, til at ændre sammensætningen af de produkter, som fremstilles af dem, og som lovligt bringes i omsætning i andre medlemsstater under betegnelsen "chokolade", såfremt de ønsker at afsætte dem i Italien og Spanien under betegnelsen "chokolade". Hermed begrænser disse to nationale ordninger efter generaladvokatens opfattelse tilgangen til det spanske og italienske marked for varer, som er lovligt fremstillet i andre medlemsstater, og hindrer dermed deres frie omsætning inden for Fællesskabet.

Selv om sådanne produkter kan markedsføres under betegnelsen "chokoladesurrogat", er der mulighed for, at forbrugerne ikke anser sådanne produkter for at være fuldt så gode, men at de er af ringere værdi end produkter med betegnelsen "chokolade".

Generaladvokaten afviser, at den pågældende hindring for de frie varebevægelser, som hævdet af Italien og Spanien, kan retfærdiggøres med hensynet til beskyttelsen af forbrugerne. Ganske vist kan forbuddet mod at markedsføre produkterne under betegnelsen "chokolade" - og adgangen til at sælge dem som "chokoladesurrogat" - sikre, at de spanske og italienske forbrugere ikke vildledes. Forbuddet er imidlertid ikke den mindst restriktive foranstaltning til at oplyse forbrugerne om, at produktet ud over kakaosmør også indeholder andre vegetabilske fedtstoffer. Domstolen har i lignende tilfælde, som vedrørte produkternes sammensætning, anset en mærkning for tilstrækkelig til at beskytte forbrugernes interesser.

I sin praksis har Domstolen i sådanne tilfælde taget udgangspunkt i, at det ikke blot må forudsættes, men også kan kræves af en fornuftig forbruger, at han personligt informerer sig om produktet. Det må således antages, at de forbrugere, hvis valg af produkt afgøres af dets sammensætning, først læser ingredienslisten.

Generaladvokaten fremhæver i den forbindelse, at det ifølge Domstolens praksis er begrænset, hvad der kan sikres ved en passende mærkning, og at grænsen herfor går der, hvor det pågældende produkt ændres på et punkt, som er væsentligt for dets sammensætning. Dette kan begrunde et forbud mod anvendelsen af den pågældende betegnelse.

Efter generaladvokatens opfattelse udgør kakaosmør en "væsentlig bestanddel" af chokolade i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i det nævnte EF-direktiv fra 1973. De produkter, som det er forbudt at markedsføre i Italien og Spanien under betegnelsen "chokolade", indeholder dog også det i direktivet foreskrevne mindsteindhold af kakaosmør. Generaladvokaten er derfor af den opfattelse, at det ikke fører til en væsentlig ændring af produktets sammensætning, at der tilsættes indtil 5% andre vegetabilske fedtstoffer.

Generaladvokaten kommer således til det resultat, at en passende - og tilstrækkelig tydelig - mærkning af produktet udgør et mindre restriktivt indgreb i de frie varebevægelser. Efter generaladvokatens opfattelse er den spanske og italienske ordning i strid med en proportionalitetsgrundsætning og kan derfor ikke retfærdiggøre den fastslåede restriktion for de frie varebevægelser.

Afsluttende skal det endnu engang understreges, at de foreliggende sager skal afgøres på grundlag af direktivet fra 1973, som ikke indeholder regler om, hvorvidt produkter, der ud over kakaosmør også indeholder andre vegetabilske fedtstoffer, må markedsføres under betegnelsen "chokolade", hvorimod direktivet fra 2000 (der først skal anvendes fra 2003) indeholder regler, som tillader, at der tilsættes højst 5% andre vegetabilske fedtstoffer.

Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog Fra ca. kl. 15 i dag findes forslaget til afgørelse i sin helhed på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2033.