Hvert år offentliggør De Europæiske Fællesskabers Domstol sin årsrapport. Heri gives der en oversigt over retsåret og arbejdet ved Domstolen i form af statistikker.
Denne pressemeddelelse indeholder ikke en oversigt over praksis ved Domstolen og Retten i Første Instans. Det skal dog bemærkes, at de afsagte domme, i lighed med sidste år, har berørt mange forskellige områder. Domstolen har således afsagt en række domme om det indre markeds rette funktion, ligebehandling på arbejdsmarkedet og medlemsstaternes ansvar for en korrekt anvendelse af fællesskabsretten. Retspraksis er også blevet beriget med domme afsagt af Retten, bl.a. inden for konkurrenceretten, som finder anvendelse på både virksomheder og stater.
År 2000 har været præget af væsentlige begivenheder for institutionen, navnlig Domstolens nye sammensætning, ændringer af Domstolens og Rettens procesreglementer, samt de reformer, som Nice-traktaten indebærer for Fællesskabets retssystem.
Domstolens nye sammensætning
År 2000 var kendetegnet af en betydelig udskiftning af Domstolens medlemmer den 7. oktober 2000. Fem dommere blev genudnævnt for en periode på 6 år (LA PERGOLA, EDWARD, PUISSOCHET, JANN og COLNERIC), og Domstolen bød tre nye dommere velkommen (VON BAHR, CUNHA RODRIGUES og TIMMERMANS). Generaladvokat LEGER blev ligeledes genudnævnt, og der udnævntes tre nye generaladvokater (TIZZANO, GEELHOED og STIX-HACKL).
Desuden blev Domstolens præsident, Gil Carlos RODRÍGUEZ IGLESIAS, genvalgt til præsident af sine kolleger for tredje gang.
Arbejdet i tal
Arbejdet ved De Europæiske Fællesskabers Domstol blev videreført: 870 sager blev afgjort af Domstolen og Retten. 526 sager blev afsluttet af Domstolen (dvs. en stigning på 33,16% i forhold til 1999), mens der er registreret 503 nye sager. Som i de foregående år fortsætter antallet af sager med at stige. Antallet af verserende sager er faldet lidt, fra 896 til 873, dvs. en nedgang på 2,57%. Sagsbehandlingstiden er i store træk uændret: i gennemsnit 21 måneder for præjudicielle sager (spørgsmål forelagt af nationale retter), 24 måneder for direkte søgsmål og 19 måneder for appelsager.
Retten har behandlet 344 sager, og der er registreret 398 nye sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er stadig 27 måneder. I tjenestemandssager er den dog blevet nedbragt til 15 måneder.
Midlerne: nye stillinger som juridiske oversættere
Behovet for at nedbringe sagsbehandlingstiden og imødegå den stigende arbejdsmængde, som Domstolen ikke har kontrol over, krævede en budgetmæssig anstrengelse. Tiltag, som kun tog sigte på at forbedre afviklingen af sagerne, ville ikke have nogen virkning, hvis ikke Domstolen havde de fornødne ressourcer. De midler, der er afsat på budgettet for 2001, skulle gøre det muligt, dels fortsat at sikre, at dommene foreligger på alle sprog på afsigelsesdagen, dels at nedbringe efterslæbet af tekster til oversættelse, som har stor betydning for sagsbehandlingstiden. Der blev stillet 30 nye stillinger som juridisk oversætter til rådighed for institutionen på budgettet for 2000, og budgettet for 2001 skulle muliggøre ansættelsen af 37 nye jurister i oversættelsestjenesten.
ÆNDRINGERNE AF PROCESREGLEMENTERNE
Ikrafttrædelse af nye procedurebestemmelser
For at kunne leve op til kravet om en god og hurtig retspleje har Domstolen og Retten foreslået Rådet ændringer af procesreglementerne med henblik på at indføre nye instrumenter, såsom en hasteprocedure og en forenklet procedure for afvikling af sagerne. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2000 (EFT L 122, S. 43) og den 1. februar 2001 (EFT L 322, s. 1 og 4).
Domstolens procesreglement
Med hensyn til præjudicielle sager er der følgende nyskabelser:
Den forenklede procedure (procesreglementets artikel 104, stk. 3) åbner mulighed for, at Domstolen træffer afgørelse ved begrundet kendelse, når et præjudicielt spørgsmål er identisk med et spørgsmål, Domstolen allerede har afgjort, såfremt besvarelsen af et sådant spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl. Domstolen har ikke været sen til at benytte sig af denne nye mulighed, som under de nævnte forudsætninger bevirker, at sagsbehandlingstiden kan nedsættes betydeligt (kendelse i sag C-89/00 af 19.9.2000, ikke offentliggjort).
I den nye udgave af procesreglementet er det ligeledes fastsat, at den referende dommer eller generaladvokaten kan forlange, at parterne fremlægger enhver oplysning om sagens faktiske omstændigheder, ethvert dokument eller andet, som de finder relevant (procesreglementets artikel 54a). Desuden har Domstolen mulighed for at anmode den nationale ret, som forelægger præjudicielle spørgsmål, om at uddybe sin forelæggelse (procesreglementets artikel 104, stk. 5).
Efter begæring fra den nationale ret kan præsidenten i undtagelsestilfælde beslutte at underkaste en præjudiciel forelæggelse en hasteprocedure, når det ud fra de påberåbte omstændigheder er godtgjort, at det i særlig grad er uopsætteligt, at der træffes afgørelse om det præjudicielle spørgsmål (procesreglementets artikel 104a).
Endelig kan Domstolen i både præjudicielle sager og i direkte søgsmål fremover give parterne praktiske anvisninger, bl.a. vedrørende forberedelse og afvikling af retsmøder samt om indgivelse af indlæg eller skriftlige bemærkninger (procesreglementets artikel 125a), og beslutte ikke at holde mundtlig forhandling, såfremt ingen af parterne har indgivet en anmodning, hvori det begrundes, hvorfor den pågældende ønsker at få lejlighed til at udtale sig (procesreglementets artikel 44a og artikel 104, stk. 4).
For så vidt angår direkte søgsmål er der blevet indført en hasteprocedure, hvorunder den skriftlige forhandling kun omfatter en enkelt udveksling af indlæg mellem parterne, hvorimod den mundtlige forhandling bliver obligatorisk og får afgørende betydning. Domstolen har ligeledes mulighed for at forkorte fristen for intervention, hvilket følger af anmodningen om en hasteprocedure (procesreglementets nye artikel 62a).
Rettens procesreglement
De nye bestemmelser giver fremover Retten mulighed for at træffe afgørelse efter en forenklet procedure (procesreglementets artikel 47). Såfremt indholdet af sagsakterne er tilstrækkeligt fuldstændigt til, at parterne kan uddybe deres anbringender og argumenter under den mundtlige forhandling, kan Retten bestemme, at der ikke skal udveksles replik og duplik.
Bestemmelserne åbner også mulighed for, at Retten under hensyn til en sags særlige uopsættelighed og nærmere omstændigheder kan træffe afgørelse efter en hasteprocedure (procesreglementets artikel 76a). Begæringen om, at der træffes afgørelse efter hasteproceduren, skal fremsættes i et særskilt dokument samtidig med indleveringen af stævningen eller svarskriftet, og Retten træffer afgørelse i hver enkelt sag.
Fristen og betingelserne for intervention er blevet ændret i forbindelse hermed (procesreglementets artikel 115, stk. 1, og artikel 116, stk. 6).
Endelig er det fremover muligt at fremsende dokumenter til begge retsinstanser pr. telefax eller ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel.
NICE-TRAKTATEN
Både for Domstolen og de andre institutioner var 2000 præget af afholdelsen af regeringskonferencen, som var helliget reformen af institutionerne i Den Europæiske Union med henblik på udvidelsen. Konferencen blev afsluttet under Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 og medførte en række ændringer for Domstolen og Retten. Disse reformer er på linje med de overvejelser, som Domstolen selv havde gjort sig, og navnlig med forslagene i det oplæg, "Den Europæiske Unions domstolsordnings fremtid", som Domstolens præsident forelagde for Rådet (justitsministrene) i maj 1999.
Det bestemmes i Nice-traktaten, som blev underskrevet den 26. februar 2001, at Retten i princippet er kompetent (den nye traktats artikel 225) til at påkende de fleste direkte søgsmål, bortset fra de sager, der i henhold til statutten for Domstolen er forbeholdt Domstolen eller tillagt de retsinstanser, hvis oprettelse er forudsat i selvsamme traktat. Det drejer sig om sager i henhold til artikel 230 (annullationssøgsmål), artikel 232 (passivitetssøgsmål), artikel 235 (søgsmål vedrørende ansvar uden for kontrakt), artikel 236 (personalesager) og artikel 238 (voldgiftsbestemmelser). De sager, som er forbeholdt Domstolen, er søgsmål anlagt af medlemsstaterne, institutionerne og af Den Europæiske Centralbank.
Den nye traktat gør det ligeledes muligt at tillægge Retten kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål inden for særlige områder, der vil blive fastlagt i statutten.
I øvrigt har oprettelsen af særlige retsinstanser ved Retten (på foranledning af Kommissionen eller Domstolen) til formål at aflaste Retten. De skal i første instans træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder, såsom personalesager.
På grund af denne udvikling tilpasses Domstolens prøvelse af Rettens afgørelser. Muligheden for at appellere en sag til Domstolen vil blive undergivet betingelser og begrænsninger, som fastsættes i statutten. De afgørelser, som Retten træffer i præjudicielle sager eller i appelsager vedrørende de særlige retsinstansers afgørelser, kan kun undtagelsesvis underkastes fornyet behandling ved Domstolen, f.eks. såfremt der er en alvorlig risiko for, at fællesskabsrettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes. Det tilkommer førstegeneraladvokaten, såfremt han finder det nødvendigt, at foreslå en fornyet behandling.
På den anden side kan protokollen om statutten for EF-Domstolen i fremtiden ændres af Rådet med enstemmighed, på forslag af Domstolen og efter høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet, eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen og Europa-Parlamentet, bortset fra Afsnit I om dommernes og generaladvokaternes status.
Med henblik på udvidelsen har den nye traktat for første gang udtrykkeligt fastslået forbindelsen mellem antallet af medlemsstater og antallet af dommere. Antallet af dommere ved Domstolen skal svare til antallet af medlemsstater, hvorimod Retten skal bestå af mindst dette antal. Det giver i givet fald mulighed for at øge antallet af dommere ved Retten.
For så vidt angår Domstolen og Rettens interne organisation og funktion er der ved Nice-traktaten blevet indført flere nyskabelser: f.eks. vælges afdelingsformændene for afdelinger bestående af fem dommere for tre år, ligesom der i Domstolen oprettes en stor afdeling med 11 dommere, herunder afdelingsformændene for afdelinger bestående af fem dommere, med Domstolens præsident som formand, samt muligheden for, at Retten sættes som stor afdeling.
Det vil ikke længere være reglen, men undtagelsen, at Domstolen sættes af samtlige dommere, når den skal træffe afgørelse. Dette vil kun være tilfældet i de sager, som er udtrykkeligt fastsat i statutten. Finder Domstolen imidlertid, at en sag er af særlig vigtighed, kan den henvise sagen til plenum.
I øvrigt vil en sag kunne afgøres, uden at der er fremsat et forslag til afgørelse fra generaladvokaten, såfremt Domstolen finder, at sagen ikke rejser nye retlige spørgsmål (protokollens artikel 20).
Endelig indeholder den nye traktat et forslag, som Domstolen fremsatte i forbindelse med den regeringskonference, der førte til Maastricht-traktaten, og hvorefter ændringer af procesreglementerne for Domstolen og Retten nu fremlægges til godkendelse i Rådet, som ikke længere træffer afgørelse med enstemmighed, men med kvalificeret flertal.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink, tlf. (352) 4303 3651 eller fax (352) 4303 2033