Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE nr. 02/02

15. januar 2002

Domstolens dom i sag C-55/00

Elide Gottardo mod Istituto Nazionale Previdenza Sociale (INPS)

DE RETTIGHEDER, DER FØLGER AF EN BILATERAL OVERENSKOMST MELLEM EN MEDLEMSSTAT OG ET TREDJELAND, TILKOMMER I PRINCIPPET OGSÅ ARBEJDSTAGERE FRA ANDRE MEDLEMSSTATER, SELV OM DISSE STATER IKKE ER PARTER I OVERENSKOMSTEN.

En fransk statsborger kunne derfor kræve, at de italienske myndigheder skulle medregne hans schweiziske pensionsrettigheder ved beregningen af hans alderspension, selv om Frankrig ikke er part i overenskomsten mellem Italien og Schweiz.

Fru Elide Gottardo er født i Italien, men gav afkald på sit italienske statsborgerskab, da hun blev gift med en franskmand og herved fik fransk statsborgerskab. Hun arbejdede som lærer i Italien, Schweiz og i Frankrig, og i alle tre lande betalte hun sociale sikringsbidrag (henholdsvis 100, 252 og 429 ugentlige bidrag). Hun oppebærer schweizisk og fransk alderspension (præmis 14 og 15).
    
Til gengæld fik hun afslag på sin ansøgning om italiensk alderspension, idet de italienske myndigheder ganske vist medregnede de forsikringsperioder, hun havde tilbagelagt i Frankrig, men summen af de italienske og de franske perioder var ikke tilstrækkelig til at opnå den minimumsperiode, som kræves efter italiensk ret. Hvis man havde medregnet de schweiziske bidragsperioder, ville hun have ret til italiensk alderspension i medfør af det sammenlægningsprincip, der gælder efter overenskomsten mellem Italien og Schweiz af 1962 om social sikring (præmis 16 og 17).

Hendes ansøgning, som hun havde indgivet i 1996 i Italien, blev således afslået af INPS med den ene begrundelse, at hun var fransk statsborger, og at overenskomsten mellem Italien og Schweiz derfor ikke kunne finde anvendelse.

Elide Gottardo anlagde derfor sag ved Tribunale ordinario di Roma og gjorde gældende, at da hun var statsborger i en medlemsstat, var INPS forpligtet til at give hende ret til alderspension på samme betingelser som italienske statsborgere (præmis 18).


Domstolen antog, at der var tale om en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (præmis 24). Desuden henviste Domstolen til, at medlemsstaterne skal respektere fællesskabsretten, når de udfører forpligtelser, som de har påtaget sig i medfør af internationale overenskomster (præmis 33).

Når en medlemsstat derfor har indgået en international bilateral overenskomst om social sikring, som bestemmer, at de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i tredjelandet, skal medregnes ved opgørelsen af en eventuel ret til alderspension, følger det af det grundlæggende ligebehandlingsprincip, at denne medlemsstat skal give statsborgere fra andre medlemsstater samme behandling, som den giver sine egne statsborgere i medfør af overenskomsten, selv om disse andre medlemsstater ikke er part i overenskomsten. Den medlemsstat, der er part, kan dog give afslag, hvis dette er objektivt begrundet.

Domstolen antog, at en eventuel forøgelse af omkostninger og administrative vanskeligheder ikke er tilstrækkelig begrundelse til ikke at overholde de forpligtelser, der følger af traktaten (præmis 38).



Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet under www.curia.eu.int 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink
på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.