Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE nr. 16/2002

19. februar 2002

Domstolens dom i sag C-35/99

Manuel Arduino

DE BINDENDE SALÆRTAKSTER FOR ITALIENSKE ADVOKATER ER IKKE I STRID MED TRAKTATENS KONKURRENCEBESTEMMELSER
                    
Den italienske ordning, der består af regeringens godkendelse af et udkast til takster - foreslået af det nationale advokatråd - der finder anvendelse for advokater,
er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser

    
Manuel Arduino blev efter en straffesag dømt for en overtrædelse af færdselsloven, der førte til en ulykke, og skulle betale modpartens omkostninger, herunder advokatomkostninger. Da retten, Pretore de Pinerolo, ikke anvendte de takster, der var fastsat for advokatsalær i Italien, fandt den italienske kassationsret, at denne afgørelse var ulovlig og hjemviste på dette punkt sagen til Pretore de Pinerolo.
    
Spørgsmålet om, hvorvidt disse takster udgør en konkurrencebegrænsende aftale, besvares forskelligt i to modstridende hovedstrømninger i italiensk retspraksis:
        
*     Ifølge den første kan retten forkaste disse takster, der har kendetegn, som ligner den ordning med tariffer for toldklarerere, som Domstolen udtalte sig om i 1998. Det nationale advokatråd (“Consiglio nazionale forense”, CNF) skal anses for en sammenslutning af virksomheder, der ikke er bundet af almene hensyn ved salærfastsættelsen.
*     Ifølge den anden udgør disse takster ikke en skønsmæssig afgørelse fra advokatrådet, men derimod en retsakt fra en offentlig myndighed, der på afgørende vis gør indgreb i processen for fastsættelsen af takster.

Pretore de Pinerolo har således stillet EF-Domstolen spørgsmål vedrørende overensstemmelsen mellem den retlige ramme, der regulerer fastsættelsen af salær og godtgørelse til advokater, og den fællesskabsretlige konkurrenceret. I Italien foreslås de takster, der fastsætter maksimums- ogminimumssalærer til advokater, af CNF, som er sammensat af advokater, der er valgt og godkendt af justitsministeren, som efter høring af det tværministerielle prisudvalg (“Comitato Interministeriale Prezzi”, CIP) vedtager et ministerielt dekret. De takster, der er vedtaget af ministeren, tager hensyn til tvistens konkrete værdi, den hierarkiske placering af den ret, der skal træffe afgørelse, og sagens varighed ved straffesager.

Endvidere er det retsinstansens ansvar at udmåle salærer, der tager hensyn til de behandlede spørgsmåls betydning og antal. Taksternes over- og undergrænser skal overholdes, men retten kan imidlertid fravige dem ved en begrundet afgørelse.

Domstolen understreger, at det forhold, at en medlemsstat betror en faglig organisation at udarbejde et udkast til taksterne for udført arbejde, ikke automatisk fratager de endelige takster deres statslige karakter og medfører således ikke nødvendigvis, at de er omfattet af det fællesskabsretlige konkurrenceområde.

Domstolen udtaler, at i Italien skal CNF hvert andet år fremlægge et udkast til takster for advokatsalærer, der indeholder under- og overgrænser, uden at der varetages almene hensyn, herunder navnlig hensynet til de borgere, der benytter advokatydelser.

Domstolen mener imidlertid, at den italienske stat ikke har givet afkald på sin kompetence til at træffe afgørelse og kontrollere taksterne. Da udkastet nemlig ikke er bindende, da ministeren kan ændre det, og da det er støttet af to offentlige organer, har retten en skønsmargen ved anvendelsen af taksterne. Under disse omstændigheder bibeholdes bestemmelsernes statslige karakter, og der er ikke tale om delegation til private erhvervsdrivende.

Den italienske lovgivning er således ikke på dette punkt i strid med fællesskabsretten.



Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.

Dommen vil i sin fulde udstrækning være at finde på Domstolens hjemmeside på Internettet under
www.curia.eu.int 
cirka kl. 15.00 på afsigelsesdagen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink
tlf. (352) 43 03 3651 fax (352) 43 03 2033