Der finder en betydelig samhandel sted med fjernvarmerør mellem medlemsstaterne,
hvor de største nationale markeder i forbrugsmæssig henseende er Tyskland
og Danmark. Danmark er den største producent og forsyner alle de medlemsstater,
som anvender fjernvarme.
I slutningen af 1990 indgik fire danske producenter en aftale om et generelt
samarbejde på deres nationale marked, og fra efteråret 1991 deltog
to tyske producenter regelmæssigt i deres møder. Ifølge Kommissionen
var dette rammen for forhandlinger, som i 1994 resulterede i en aftale med det
formål at fastsætte kvoter for hele det europæiske marked. Kvoterne
blev tildelt den enkelte virksomhed både på europæisk og på
nationalt niveau af "direktørklubben" (hvis medlemmer var administrerende
direktører eller direktører i de virksomheder, der deltog i kartellet).
De berørte lande var især Tyskland, Østrig, Danmark, Finland,
Italien, Nederlandene og Sverige.
I 1995 gjorde den svenske virksomhed Powerpipe AB Kommissionen opmærksom
på denne situation, idet den klagede over de begrænsninger, som den
var udsat for i sin virksomhed på hjemmemarkedet, samt over, at den som
følge af kartellets manøvrer var ved at blive trængt ud af fjernvarmesektoren.
Ved den anfægtede beslutning af 21. oktober 1998 fastslog Kommissionen,
at der forelå en række aftaler og foranstaltninger med det formål
at
- opdele de nationale markeder og det europæiske
marked mellem producenterne ved hjælp af en kvoteordning
- organisere markedet, efter at de andre producenter
var fjernet
- fastsætte produktpriser
- tildele projekter til producenter, der var udpeget
på forhånd, og manipulere udbudsprocedurerne
- hvad særligt angår Powerpipe AB, at iværksætte
hindringer for selskabets virksomhed med henblik på at eliminere en direkte
konkurrent (den eneste virksomhed af betydning, der ikke deltog i kartellet).
Kommissionen havde endvidere understreget, at kartellet, der i begyndelsen var
"dansk" og derefter blev "europæisk", på længere
sigt havde det mål at udvide deltagernes kontrol til hele det europæiske
marked, hvilket har haft mærkbare følger for samhandelen inden for
Fællesskabet. På denne baggrund blev selskaberne, der deltog i dette
kartel, ved Kommissionens beslutning pålagt bøder med et samlet beløb
på ca. 92 mio. EUR.
Under de sager, de havde anlagt ved Retten, gjorde de berørte virksomheder
gældende, at Fællesskabets konkurrenceregler var blevet anvendt forkert,
at retten til kontradiktion var tilsidesat (navnlig med hensyn til aktindsigt),
og at der var mangler ved fremgangsmåden for fastsættelsen af bøden.
Retten har så godt som fuldstændigt afvist sagsøgernes påstande.
Bemærkning: Der kan iværksættes appel, som er begrænset
til retsspørgsmål, til De Europæiske Fællesskabers Domstol
vedrørende Rettens afgørelse senest to måneder efter, at den
er forkyndt.
Sagen s nr. | Partsnavn/EU- Kommissionen | De af Kommissionen pålagte bødebeløb (beslutning 1999/60/EF af 21.10.1998) (i ECU) | Retten i Første Instans' dom (i EUR) |
T-9/99 | Henss/Isoplus- koncernen - HFB Holding KG - HFB Holding GmbH - Isoplus Rosenheim - Isoplus Hohenberg - Isoplus GmbH |
|
annullation af beslutningen
1 i forhold til - HFB Holding KG - HFB Holding GmbH opretholdelse af den oprindelige bøde |
T- 15/99 | Brugg Rohrsysteme |
|
opretholdelse af den oprindelige bøde |
T- 16/99 | Løgstør Rør |
|
opretholdelse af den oprindelige bøde |
T- 17/99 | KE KELIT Kunststoffwerk |
|
opretholdelse af den oprindelige bøde |
T- 21/99 | Dansk Rørindustri |
|
opretholdelse af den oprindelige bøde 2 |
T- 23/99 | LR af 1998 |
|
opretholdelse af den oprindelige bøde |
T- 28/99 | Sigma Tecnologie di rivestimento |
|
nedsættelse af bøden til 300 000 3 |
T- 31/99 | ABB Asea Brown Boveri |
|
nedsættelse af bøden til 65 000 000 4 |
Pressemeddelelsen kan fås på fransk, engelsk, tysk, dansk og italiensk Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens
hjemmeside på internettet www.curia.eu.int
tlf.nr. (00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033 |
1 - Retten har fastslået, at HFB Holding KG og HFB Holding GmbH endnu ikke ekstisterede på det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået. Disse to selskaber må "udgå af det solidariske ansvar" og fordelingen af bøden må ændres, således at den pålægges Henss/Isoplus-koncernen alene. 2 - Retten har fundet, at Dansk Rørindustri ikke deltog i kartellet, som er skyldig i overtrædelsen, i perioden april-august 1994. Bøden er dog stadig korrekt. 3 - Retten har nedsat bøden, som Sigma er pålagt, til 300 000 EUR, med den begrundelse, at Sigma kun drev virksomhed på det italienske marked og ikke inden for hele fællesmarkedet. 4 - Efter Rettens bestemmelse nedsættes den pålagte bøde til 65 mio. EUR, da ABB ikke længere har bestridt, at virksomheden deltog i kartellet, samt i betragtning af virksomhedens samarbejde med at forsyne Kommissionen med beviser efter modtagelsen af meddelelsen af klagepunkter.