Toldkammeret havde beregnet det beløb, han skulle betale, på grundlag af en sammenligning af Antti Siilins bil med en ny bil af samme mærke, dog en anden model, men som havde tilsvarende tekniske egenskaber.

Den finske afgiftsordning for motorkøretøjer består af:
     i)     Afgiften på motorkøretøjer:
         .     der kendetegnes ved, at der tages hensyn til de forskellige handelsled. For så vidt angår afgiften på motorkøretøjer på et brugt motorkøretøj, der allerede er indregistreret i Finland, afregnes den på grundlag af den officielle importørs indkøbspris for motorkøretøjet som nyt, hvilket udelukker importørens og eventuelle grossisters og detailhandleres fortjenstmargen. Den skyldige afgift for brugte motorkøretøjer, der importeres af privatpersoner, beregnes på grundlag af forbrugerenskøbspris for et tilsvarende nyt motorkøretøj, der som regel er højere end den pris, der betales af den officielle importør.
         .     med hensyn til værdiforringelsen fastsætter den finske ordning for importerede brugte køretøjer, en lineær nedsættelse af afgiften på 0,5%, der først påbegyndes efter udløbet af de første seks måneder, der følger efter indregistreringen eller ibrugtagningen af motorkøretøjet.
     ii)     En afgift, der i henhold til national ret betegnes som en »merværdiafgift« på afgiften på motorkøretøjer.

Efter at Antti Siilin havde betalt det krævede beløb, anlagde han herefter sag ved de nationale domstole. Den nationale ret forelagde herefter Domstolen spørgsmål vedrørende fortolkningen af den nationale ordning i lyset af bestemmelsen i traktaten, hvorefter enhver diskriminerende intern afgift er forbudt, og sjette momsdirektiv.

i) Afgiften på motorkøretøjer

Domstolen bemærker, at traktaten har til formål at sikre, at interne afgifter virker fuldstændigt neutralt i forhold til konkurrencen mellem varer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked, og indførte varer, og at de har tilsvarende egenskaber og imødekommer samme behov hos forbrugerne.

Domstolen behandler først spørgsmålet om, hvorvidt forskellene i beregningsgrundlaget for afgiften på motorkøretøjer er i overensstemmelse med traktaten. Domstolen fastslår, at afgiften på importerede brugte motorkøretøjer skal sammenlignes med residualværdien af afgiften på et tilsvarende brugt motorkøretøj, der allerede er indregistreret i indlandet, dvs. med den afgift, der blev erlagt ved indregistreringen af det »nationale« motorkøretøj, da det var nyt, hvorved der tages hensyn til værdiforringelsen af dette køretøj. Dette indebærer, at den afgiftspligtige værdi i begge disse tilfælde skal fastsættes på samme måde.

Dette er ikke tilfældet, såfremt det tilsvarende brugte motorkøretøj, der allerede er indregistreret i indlandet, som nyt blev beskattet i et handelsled, hvor køretøjets værdi var lavere.

En ordning, der kan give anledning til sådanne afgiftsforskelle, er i strid med traktaten.

Hvad angår køretøjernes værdiforringelse, finder Domstolen, at den finske ordning ikke tager hensyn til den faktiske værdiforringelse af det brugte motorkøretøj, idet værdiforringelsen ikke er lineær, navnlig ikke de første år, hvor den er langt højere end i de følgende år. En sådan ordning er ikke forenelig med traktaten.

En afgiftsordning for importerede brugte motorkøretøjer, der tager hensyn til den faktiske værdifforringelse af køretøjerne på grundlag af generelle kriterier, er kun forenelig med traktaten, hvis den udelukker enhver forskelsbehandling. Dette krav indebærer, at:
    -     kriterier, der lægges til grund for den faste beregning af værdiforringelsen, skal bringes til offentlighedens kundskab, og
    -     ejeren skal kunne anfægte anvendelsen af en sådan beregningsmetode, hvilket kan gøre det nødvendigt at undersøge motorkøretøjets individuelle egenskaber for at sikre, at afgiften er neutral.

ii) Den finske »merværdiafgift« på afgiften på motorkøretøjer

Eftersom begrebet merværdiafgift ikke fastsættes i henhold til national ret, har Domstolen taget stilling til, om denne afgift reelt er en merværdiafgift i henhold til den definition heraf, der gives i fællesskabsdirektivet. Domstolen erindrer i denne forbindelse om merværdiafgiftens væsentligste kendetegn. Domstolen fastslår, at den finske afgift ikke har disse kendetegn, idet:
    -     den afgift, der er pålagt afgiften på motorkøretøjer, ikke udgør en generel skat; den finder kun anvendelse på visse køretøjer
    -     afgiftens størrelse er ikke proportional med prisen på goderne
    -     afgiften erlægges ikke i hvert produktions- og handelsled, og
    -     afgiften har til formål at beskatte den samlede værdi, ikke merværdien.

Domstolen fastslår derfor, at den omhandlede finske afgift ikke er en merværdiafgift i henhold til fællesskabsdirektivet.

Endelig har Domstolen med henblik på besvarelsen af det af den nationale ret forelagte spørgsmål undersøgt, om denne finske afgift på motorkøretøjer udgør en diskriminerende intern afgift, som traktaten forbyder. Domstolen slutter i denne forbindelse analogt fra den forudgående analyse, hvilket fører den til at fastslå, at den finske afgift på motorkøretøjer er uforenelig med traktaten, såfremt det beløb, der opkræves i afgift ved indregistreringen af et importeret brugt motorkøretøj, overstiger residualværdien af afgiften på et tilsvarende brugt motorkøretøj, der allerede er indregistreret i indlandet.

Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle de officielle sprog. Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf.nr. (00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033. Billeder fra retsmødet er tilgængelige via »Europe by Satellite« Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation, AV-tjenester og -produktion, L-2920 Luxembourg, tlf.: (352) 4301 35177; fax: (352) 4301 35429, eller B-1049 Bruxelles, tlf.: (32) 2 2964 106; fax: (32) 2 2965956, (32) 2 2301280.