Ifølge Kommissionen berører fusionens indvirkning på konkurrencen hele markedet for udstyr, der anvendes til at distribuere og kontrollere elektriske kredsløb på forskellige niveauer (privatboliger, kontorer og fabrikker). Dette omfatter en bred vifte af produkter lige fra distributionstavler, kontakter og afbrydere til kabelbakker.

Annullationen af Kommissionens første beslutning sker som følge af Rettens vurdering, der falder i to dele:

-    i den første del forkaster Retten den økonomiske analyse, Kommissionen har foretaget til støtte for sin nægtelse af at godkende fusionen, idet den dog accepterer denne analyse for så vidt angår de franske sektormarkeder

-    i den anden del, som alene vedrører de nævnte markeder, hæfter Retten sig ved Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med undersøgelsen af fusionen og konstaterer, at der foreligger en uregelmæssighed af formel karakter, som udgør en overtrædelse af retten til forsvar, under hensyn til uoverensstemmelsen mellem meddelelsen af klagepunkter og Kommissionens beslutning.

For det første påpeger Retten en række åbenbare fejl, mangler og modsigelser i den økonomiske argumentation, Kommissionen har fremført. Kommissionen har således, efter at have fastslået, at de relevante geografiske markeder er nationale, med det formål at bevise, at fusionen skaber eller styrker en dominerende stilling, til støtte for sin bedømmelse af fusionens virkninger anført betragtninger af transnational, global og generel karakter på grundlag af et enkelt marked, uden at påvise relevansen på nationalt niveau. Kommissionens vurdering af, at fusionen af de to selskaber gør dem til uomgængelige handelspartnere for grossisterne, er ligeledes kun underbygget af generelle oplysninger, skønt det ville have været mere relevant og overbevisende, såfremt Kommissionen i højere grad havde foretaget analyserne på nationalt plan.

I øvrigt finder Retten i mangel af en nøje undersøgelse af de berørte markeder for hvert enkelt land ikke, at argumentet om den overlegenhed med hensyn til produkter og økonomisk styrke, fusionen potentielt vil have til følge, er overbevisende. At Schneider har store markedsandele på markederne for ultraterminaludstyr (som f.eks. stikkontakter og afbrydere) i de nordiske lande, og at Legrand yderligere har vundet fodfæste i sydeuropa, gør det ikke muligt at slutte, at Schneider-Legrand koncernens produkter vil omfatte samtlige elektriske produkter. Dette har ført til, at Kommissionen har overvurderet koncernens økonomiske styrke. Retten bemærker, at Kommissionen ligeledes har overvurderet den fusionerede enheds økonomiske styrke, idet den har bedømt koncernens markedsandele i forhold til de lavt anslåede markedsandele for de to vigtigste konkurrenter (Siemens og ABB), uden at tage hensyn til de interne salg af komponenter til eltavler, som de sidstnævnte selskaber har foretaget til deres specialiserede datterselskaber.

De tal og oplysninger, som vedrører de italienske og de danske markeder, bidrager til at så tvivl om Kommissionens konklusioner.

Til trods for de konstaterede mangler i bedømmelsen af fusionens virkning tiltræder Retten på grundlag af de foreliggende faktiske omstændigheder Kommissionens konklusion, hvorefter der foreligger en dominerende stilling og udelukkelse af konkurrencen for så vidt angår de franske sektormarkeder, hvor de to selskaber har betydelige markedsandele.

Det er således alene med hensyn til de franske markeder, som er berørt af fusionen, at Retten i anden del af sin vurdering undersøger Schneiders argument om, at der er foretaget væsentlige ændringer af Kommissionens klagepunkter mellem dens meddelelse heraf til parterne og den endelige beslutning, som er anfægtet i sagen. Meddelelsen af klagepunkter har til formål at gøre det muligt for virksomheden at foreslå løsninger på de identificerede problemer og at fremsætte sine modargumenter, inden Kommissionen vedtager en endelig beslutning. I den fremsendte meddelelse af klagepunkter havde Kommissionen fremhævet "overlapningerne" mellem Schneider og Legrands aktiviteter på visse markeder og den styrkelse af Schneider i forhold til grossisterne, som ville være en følge heraf. I den anfægtede beslutning har Kommissionen anvendt udtrykket "ryg-til-ryg", som dækker over, at to virksomheder i det samme land hver især indtager en dominerende stilling på to sektormarkeder, som er adskilte, men supplerer hinanden. Da klagepunkterne gik i en anden retning, havde Schneider ikke mulighed for at træffe passende foranstaltninger med henblik på at korrigere dette punkt. Ved en sådan fremgangsmåde og ved ikke at lade Schneider foreslå passende tilsagn, har Kommissionen tilsidesat retten til forsvar.

Dommen annullerer således beslutningen om at forbyde fusionen. Retten præciserer, at hvis fusionens forenelighed med fællesmarkedet på ny bliver undersøgt (hvis Schneider fastholder sit ønske om at overtage Legrand), skal proceduren genoptages ved at Kommissionen fremsender en meddelelse af klagepunkter, som er præcis og som alene vedrører de franske markeder, som findes at være berørt af fusionen.

Hvad angår sag T-77/02, som vedrører Kommissionens anden beslutning om at beordre delingen af Legrand og Schneider, hvilken beslutning som grundlag har beslutningen om at forbyde fusionen, medfører annullationen af den sidstnævnte beslutning logisk, at den anden beslutning, som herefter savner grundlag, annulleres.

Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Retten i Første Instans. Pressemeddelelsen kan fås på følgende sprog: DA, DE, EN, ES, FR, GR, IT, PT. Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf.nr. (00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033.