British American Tobacco Limited og Imperial Tobacco Limited, der begge er britiske fabrikanter af tobaksvarer, har ved High Court of Justice (Administrative Court) anfægtet Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at gennemføre direktivet i national ret. High Court har forelagt Domstolen en anmodning om en præjudiciel afgørelse vedrørende direktivets gyldighed og fortolkning.

Undersøgelse af direktivets gyldighed

Domstolen undersøger først, om den hjemmelsbestemmelse i EF-traktaten, der giver Fællesskabet kompetence til at vedtage harmoniseringsforanstaltninger med henblik på gennemførelse af det indre marked, kunne anvendes i den foreliggende sag..

Tobaksfabrikanterne har gjort gældende, at direktivet ikke har til formål at sikre den frie udveksling af tobaksvarer inden for Fællesskabet, men derimod har til formål at harmonisere de nationale regler på området for beskyttelse af befolkningens sundhed mod rygning, og at Fællesskabet ikke har kompetence hertil.
.
De tidligere vedtagne fællesskabsforanstaltninger til harmonisering indeholdt kun minimumsforskrifter for fremstilling og mærkning af tobaksvarer (direktiv 89/622 om mærkning og direktiv 90/239 om maksimumsindholdet af tjære i cigaretter). Derfor kunnemedlemsstaterne vedtage nationale regler for så vidt angår forhold, der ikke var omfattet af de to direktiver.

Endvidere gjorde borgernes øgede bevidsthed omkring tobaksvarers skadelige virkning for helbredet det sandsynligt, at medlemsstaterne ville vedtage sådanne nationale regler med henblik på at hæmme forbruget af tobaksvarer mere effektivt (med oplysninger eller advarsler på pakningerne) eller nedsætte tobaksvarers skadelige virkninger (ved nye regler om cigaretters sammensætning). Visse medlemsstater havde i øvrigt allerede vedtaget sådanne regler.

I denne sammenhæng gjorde et nyt harmoniseringsdirektiv det muligt at undgå, at der opstår hindringer for tobaksvarers frie bevægelighed inden for Fællesskabet som følge af vedtagelse af nationale regler med forskellige krav for så vidt angår fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer.

Forbuddet mod, at der i Fællesskabet - selv med henblik på eksport til tredjelande - fremstilles cigaretter, som ikke opfylder direktivets krav, bidrager også til, at det indre marked fungerer korrekt, i det omfang forbuddet gør det muligt at undgå ulovlig reimport til Fællesskabet eller omdirigering af handelen med disse varer inden for Fællesskabet

Derfor har direktivet reelt til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion, og det kunne vedtages med hjemmel i bestemmelsen til harmonisering af det indre marked..

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de i direktivet fastsatte harmoniseringsforanstaltninger er rimelige, fastslår Domstolen først, at direktivets forbud mod at fremstille cigaretter, der ikke overholder maksimumsgrænserne (for tjære, nikotin og kulilte), er særlig egnet til ved kilden at forhindre omdirigering af handelen med cigaretter, der er fremstillet inden for Fællesskabet med henblik på eksport til tredjelande. Omdirigering kan ikke bekæmpes lige så effektivt ved en alternativ foranstaltning som f.eks. en forøget kontrol ved Fællesskabets grænser.

Herefter fastslår Domstolen, at direktivets krav til angivelse af indholdet af skadelige stoffer på cigaretpakkerne og advarsler om sundhedsrisikoen ikke er urimelige.

Endelig fastslår Domstolen, at forbuddet mod på tobaksvarers indpakning at anvende beskrivende elementer, der angiver, at en tobaksvare er mindre skadelig end andre (eksempelvis “light” og “mild”), hvilket kan vildlede forbrugeren, er egnet til at nå et højt beskyttelsesniveau på sundhedsområdet. Dette forbud skal således sikre en saglig forbrugeroplysning om skadevirkningerne ved tobaksvarer. Forbuddet er ikke uforholdsmæssigt indgribende, navnlig fordi det ikke er åbenbart, at en almindelig regulering af anvendelsen af disse beskrivende elementer ville have været lige så effektiv til at sikre en saglig forbrugeroplysning, idet disse beskrivende elementer i sig selv kan fremme rygning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tobaksfabrikanternes varemærkerettigheder er respekteret, bemærker Domstolen, at fabrikanterne, uanset forbuddet mod disse beskrivende elementer på indpakningen, fortsat kan individualisere deres varer med andre særlige kendetegn. De begrænsninger i varemærkeretten, der følger af dette forbud, foretages ud fra et hensyn til almenvellet, som Fællesskabet skal varetage, og krænker ikke denne rets indhold.

På grundlag af denne undersøgelse konkluderer Domstolen, at direktivet ikke er ugyldigt.

Fortolkning af direktivets anvendelsesområde

Finder forbuddet mod visse beskrivende elementer på indpakningen kun anvendelse på tobaksvarer, der markedsføres inden for Fællesskabet, eller finder det også anvendelse på varer, der pakkes i Fællesskabet med henblik på eksport til tredjelande?

    
Direktivets hovedformål er at forbedre det indre markeds funktion med hensyn til tobaksvarer ved at sikre et højt niveau for sundhedsbeskyttelse. I lyset af dette formål og under hensyntagen til, hvorledes direktivets bestemmelser er formuleret, finder Domstolen ikke, at fællesskabslovgiver har haft til hensigt at udstrække forbuddet mod i Fællesskabet at markedsføre tobaksvarer , hvis indpakninger bærer beskrivende elementer, der er forbudt, til også at omfatte tobaksvarer, der er pakket i Fællesskabet med henblik på markedsføring i tredjelande. Forbuddet mod at anvende beskrivende elementer som udtrykkene “light” og “mild” på tobaksvarepakninger finder derfor udelukkende anvendelse på varer, der markedsføres inden for Fællesskabet.

NB: Det er anden gang, Domstolen skal tage stilling til et fællesskabsdirektiv, der har til formål at bekæmpe rygning. Den 5. oktober 2000 annullerede Domstolen således direktivet om reklame for tobaksvarer, jf. dommen i sag C-376/98, Tyskland mod Parlamentet og Rådet, Sml. I, s. 8419. Se pressemeddelelse nr. 72/00 på internetadressen: www.curia.eu.int .