Presse- og Informationsafdelingen
PRESSEMEDDELELSE NR. 106 /03
25. november 2003
Domstolens dom i sag C-278/01
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
Domstolen dømmer for anden gang en medlemsstat til at betale en tvangsbøde for
ikke at have opfyldt en dom afsagt af Domstolen
Spanien skal betale 624.150 EUR pr. år for hvert år og for hver
1 % af badeområderne i indlandet i Spanien, der ikke opfylder direktivets grænseværdier
med virkning fra badesæsonen 2004.
Det fremgår af EF-traktaten, at hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har
truffet de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af en dom fra Domstolen, kan den
fastsætte en frist for opfyldelsen af den pågældende dom. Ved udløbet af denne
frist kan Kommissionen anlægge sag ved Domstolen med påstand om, at staten idømmes
en bøde med et fast beløb eller en tvangsbøde.
Da Kommissionen var af den opfattelse, at Spanien ikke havde opfyldt dommen fra
1998, lagde Kommissionen sag an ved Domstolen med påstand om, at Spanien pålagdes
at betale en tvangsbøde på 45.600 EUR pr. dags forsinkelse med at træffe
de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af dommen.
Domstolen fastslår med sin dom i dag, at Spanien ikke har truffet alle
de fornødne foranstaltninger for at opfylde dommen fra 1998.
Domstolen bemærker indledningsvis, at Spanien i medfør af fællesskabsretten var forpligtet til at
gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen. Selv om der i EF-traktaten
ikke er fastsat nogen frist for opfyldelse af en dom, har Domstolen tidligere
fastslået, at denne opfyldelse skal iværksættes med øjeblikkelig virkning og gennemføres hurtigst muligt.
Domstolen finder, at den frist for opfyldelsen, som Kommissionen gav Spanien nemlig tre
badesæsoner var tilstrækkelig, selv om opfyldelsen af dommen indebærer gennemførelse af langsigtede tiltag.
Idet Domstolen fastsætter det faste beløb eller tvangsbøden, udgør Kommissionens forslag kun et
nyttigt sammenligningsgrundlag. Kommissionen skal sikre sig, at bødens størrelse er afpasset efter omstændighederne
og er proportional med traktatbruddet og den berørte medlemsstats betalingsevne, idet medlemsstaten tilskyndes
til så hurtigt som muligt at bringe traktatbruddet til ophør.
Domstolen fastsætter en bøde, der er lavere end den, Kommissionen har foreslået. Tvangsbøden
på 624.150 EUR for hvert år og for hver 1 % af badevandet
i indlandet i Spanien, der ikke opfylder de grænseværdier, der er fastsat i
direktivet, skal betales fra konstateringen af den opnåede badevandskvalitet i badesæsonen 2004 indtil
det år, hvor dommen fra 1998 bliver fuldt ud opfyldt.
For at nå frem til denne afgørelse har Domstolen taget følgende forhold i
betragtning:
-spørgsmålet om, hvor hyppigt tvangsbøden skal betales. Målingen af badevandets kvalitet sker på
årsbasis på baggrund af en rapport, der udarbejdes af medlemsstaten og som sendes
til Kommissionen. Det er på tidspunktet for fremlæggelsen af disse rapporter, at det
kan konstateres, om overtrædelsen er ophørt. For at undgå, at Spanien kommer til
at betale bøden for perioder, hvor overtrædelsen er ophørt, skal tvangsbøden pålægges for
et år ad gangen.
-spørgsmålet, om beløbet for tvangsbøden kan gradueres. Det er svært at gennemføre direktivet
fuldt ud. Der skal ved fastsættelsen af bødens størrelse tages hensyn til de
fremskridt, der er gjort i Spanien, for at sikre, at bøden er afpasset
efter omstændighederne og står i et rimeligt forhold til traktatbruddet. Beløbet skal således
beregnes i forhold til andelen i procent af de badeområder i indlandet, der
endnu ikke er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i
direktivet og
-ved den nøjagtige beregning af tvangsbøden, skal der tages hensyn til:
-overtrædelsens varighed, idet det anerkendes, at det er vanskeligt at opfylde dommen fra
1998 i løbet af kort tid.
-overtrædelsens karakter, idet det tages i betragtning, at traktatbruddet kan bringe menneskers sundhed
i fare og skade miljøet, og
-Spaniens betalingsevne.
NB: Andelen i procent af badeområder i indlandet i Spanien, der for badesæsonen
2002 opfyldte direktivets grænseværdier, var på 85,5 %.
Dokumentet
foreligger på alle officielle sprog.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink
Billeder fra domsafsigelsen kan fås via |
Dom af 4.7.2000, sag C-387/97, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 5047.
Se pressemeddelelse nr. 48/2000.
Dom af 12.2.1998, sag C-92/96, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 505.
Rådets direktiv 76/160/EØF af 8.12.1975 om kvaliteten af badevand (EFT 1976 L
31, s. 1).