Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE NR. 106 /03

25. november 2003

Domstolens dom i sag C-278/01

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

Domstolen dømmer for anden gang en medlemsstat til at betale en tvangsbøde for ikke at have opfyldt en dom afsagt af Domstolen

Spanien skal betale 624.150 EUR pr. år for hvert år og for hver 1 % af badeområderne i indlandet i Spanien, der ikke opfylder direktivets grænseværdier med virkning fra badesæsonen 2004.




Domstolen fastslog i 1998 , at Spanien ikke havde overholdt de grænseværdier, der er fastsat i direktivet om kvaliteten af badevand for så vidt angår badeområderne i indlandet i Spanien.

Det fremgår af EF-traktaten, at hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af en dom fra Domstolen, kan den fastsætte en frist for opfyldelsen af den pågældende dom. Ved udløbet af denne frist kan Kommissionen anlægge sag ved Domstolen med påstand om, at staten idømmes en bøde med et fast beløb eller en tvangsbøde.

Da Kommissionen var af den opfattelse, at Spanien ikke havde opfyldt dommen fra 1998, lagde Kommissionen sag an ved Domstolen med påstand om, at Spanien pålagdes at betale en tvangsbøde på 45.600 EUR pr. dags forsinkelse med at træffe de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af dommen.

Domstolen fastslår med sin dom i dag, at Spanien ikke har truffet alle de fornødne foranstaltninger for at opfylde dommen fra 1998.

Domstolen bemærker indledningsvis, at Spanien i medfør af fællesskabsretten var forpligtet til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen. Selv om der i EF-traktaten ikke er fastsat nogen frist for opfyldelse af en dom, har Domstolen tidligere fastslået, at denne opfyldelse skal iværksættes med øjeblikkelig virkning og gennemføres hurtigst muligt.

Domstolen finder, at den frist for opfyldelsen, som Kommissionen gav Spanien – nemlig tre badesæsoner – var tilstrækkelig, selv om opfyldelsen af dommen indebærer gennemførelse af langsigtede tiltag. Idet Domstolen fastsætter det faste beløb eller tvangsbøden, udgør Kommissionens forslag kun et nyttigt sammenligningsgrundlag. Kommissionen skal sikre sig, at bødens størrelse er afpasset efter omstændighederne og er proportional med traktatbruddet og den berørte medlemsstats betalingsevne, idet medlemsstaten tilskyndes til så hurtigt som muligt at bringe traktatbruddet til ophør.

Domstolen fastsætter en bøde, der er lavere end den, Kommissionen har foreslået. Tvangsbøden på 624.150 EUR for hvert år og for hver 1 % af badevandet i indlandet i Spanien, der ikke opfylder de grænseværdier, der er fastsat i direktivet, skal betales fra konstateringen af den opnåede badevandskvalitet i badesæsonen 2004 indtil det år, hvor dommen fra 1998 bliver fuldt ud opfyldt.

For at nå frem til denne afgørelse har Domstolen taget følgende forhold i betragtning:
-spørgsmålet om, hvor hyppigt tvangsbøden skal betales. Målingen af badevandets kvalitet sker på årsbasis på baggrund af en rapport, der udarbejdes af medlemsstaten og som sendes til Kommissionen. Det er på tidspunktet for fremlæggelsen af disse rapporter, at det kan konstateres, om overtrædelsen er ophørt. For at undgå, at Spanien kommer til at betale bøden for perioder, hvor overtrædelsen er ophørt, skal tvangsbøden pålægges for et år ad gangen.

-spørgsmålet, om beløbet for tvangsbøden kan gradueres. Det er svært at gennemføre direktivet fuldt ud. Der skal ved fastsættelsen af bødens størrelse tages hensyn til de fremskridt, der er gjort i Spanien, for at sikre, at bøden er afpasset efter omstændighederne og står i et rimeligt forhold til traktatbruddet. Beløbet skal således beregnes i forhold til andelen i procent af de badeområder i indlandet, der endnu ikke er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i direktivet og

-ved den nøjagtige beregning af tvangsbøden, skal der tages hensyn til:

-overtrædelsens varighed, idet det anerkendes, at det er vanskeligt at opfylde dommen fra 1998 i løbet af kort tid.
-overtrædelsens karakter, idet det tages i betragtning, at traktatbruddet kan bringe menneskers sundhed i fare og skade miljøet, og
-Spaniens betalingsevne.

NB: Andelen i procent af badeområder i indlandet i Spanien, der for badesæsonen 2002 opfyldte direktivets grænseværdier, var på 85,5 %.





Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen (Retten).

Dokumentet foreligger på alle officielle sprog.

Dommen er tilgængelig på Domstolens websted www.curia.eu.int  
normalt fra ca. kl. 12.00 CET på afsigelsesdagen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink
på tlf: (352) 4303 3651 eller fax: (352) 4303 2033.

Billeder fra domsafsigelsen kan fås via
»Europe by Satellite« hos
Europa-Kommissionen, GD for Presse og Kommunikation,
L-2920 Luxembourg: tlf. (00352) 4301 35177 - fax (00352) 4301 35249, eller
B-1049 Bruxelles, tlf. (0032) 2 2964106 - fax (0032) 2 2965956.


 


Dom af 4.7.2000, sag C-387/97, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 5047. Se pressemeddelelse nr. 48/2000.
Dom af 12.2.1998, sag C-92/96, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 505.
Rådets direktiv 76/160/EØF af 8.12.1975 om kvaliteten af badevand (EFT 1976 L 31, s. 1).