Den 9. juli 1993 indgav Virgin Atlantic Airways, som er et konkurrerende luftfartsselskab, en klage til Kommissionen over disse aftaler.

Efter at Kommissionen havde foretaget en undersøgelse, udarbejdede BA en ny resultatpræmieordning til ikrafttræden den 1. januar 1998. Foruden den nye standardprovision på 7% kunne hvert enkelt rejsebureau opnå en tillægsprovision på op til 3% på udenrigsbilletter og op til 1% på indenrigsbilletter. For hvert procentpoint, hvormed rejsebureauet forbedrede sit resultat i forhold til en benchmark på 95% af de billetter, som var solgt i den forudgående måned, modtog det som supplement til standardprovisionen en tillægsprovision på 0,1%, ikke kun af den yderligere omsætning, men af det samlede salg af BA-billetter formidlet i løbet af den pågældende referenceperiode.

Den 9. januar 1998 indgav Virgin endnu en klage til Kommissionen over den nye ordning for økonomiske incitamenter.

Ved beslutning af 14. juli 1999 fastslog Kommissionen, at BA’s aftaler og incitamentordninger udgjorde et misbrug af den dominerende stilling, selskabet har på det britiske marked for rejsebureautjenester for flyrejser, og pålagde det en bøde på 6,8 mio. EUR. Ifølge Kommissionen havde resultatpræmieordningerne til følge, at rejsebureauerne blev tilskyndet til at fastholde eller øge deres salg af BA-billetter frem for de konkurrerende luftfartsselskabers billetter.

BA anlagde sag med påstand om annullation af denne beslutning ved Retten i Første Instans.

Retten frifinder Kommissionen

BA havde for det første gjort gældende, at Kommissionen som følge af dens medlemmers samtidige fratræden den 16. marts 1999 manglende kompetence til at vedtage beslutningen af 14. juli 1999, eftersom de nye kommissionsmedlemmer først blev udnævnt den 15. september 1999. Retten fastslår, at de fratrådte kommissionsmedlemmer fortsat fungerede i denne periode, og at de, indtil deres efterfølgere var udpeget, bevarede samtlige beføjelser.

Til argumentet om, at BA var blevet udsat for forskelsbehandling, idet det var det eneste luftfartsselskab, som var blevet underkastet en undersøgelse, selv om andre lufttransportører anvendte de samme økonomiske incitamentordninger, bemærker Retten, at den omstændighed, at andre transportører af Kommissionen ikke er fundet skyldig i nogen overtrædelse, ikke berettiger til at tilsidesætte konstateringen af den overtrædelse, der er lagt BA til last. Kommissionen er således, når den står over for et tilfælde, hvor adskillige omstændigheder indikerer, at flere større virksomheder inden for den samme økonomiske sektor overtræder konkurrencereglerne, berettiget til at koncentrere sin indsats om én af de pågældende virksomheder. Hvis BA mener, at andre lufttransportører anvender de samme økonomiske incitamentordninger som selskabets egne, har det til enhver tid adgang til at anfægte Kommissionens beslutning om ikke at give det medhold i den klage, det selv havde indgivet over sine konkurrenter.

Retten finder, at det er med rette, at Kommissionen, med henblik på at påvise, at BA har en dominerende stilling, har taget det britiske marked for de ydelser vedrørende distribution af flybilletter, som rejsebureauerne leverer til lufttransportvirksomhederne, i betragtning. Rejsebureauerne er en uundværlig distributionskanal for luftfartsselskaberne og udgør følgelig et særskilt tjenesteydelsesmarked. Det er således i sin egenskab af aftager af ydelser vedrørende distribution af dets billetter til de rejsende, at BA i Det Forenede Kongerige har en dominerende stilling på dette produktmarked.

BA har ligeledes bestridt, at selskabet har en dominerende stilling og at der foreligger et misbrug. Retten finder det derimod bevist, at BA har en dominerende stilling på det britiske marked for rejsebureautjenester for flyrejser, i betragtning af det antal sæder, BA udbyder, af antallet af dets flyafgange, af antallet af BA-billetter solgt af de britiske rejsebureauer og af antallet af fløjne passagerkilometer på BA’s fly.

For så vidt angår spørgsmålet, om der foreligger et misbrug, bemærker Retten, at et misbrug af en dominerende stilling kan bestå i anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen. Dette er ifølge Retten tilfældet for så vidt angår BA’s resultatpræmieordninger, idet de kan medføre, at der anvendes forskellige provisionssatser for ét og samme beløb, indkommet ved salg af BA-billetter, som følge af, at stigningstakten for salg af BA-billetter er forskellig fra det ene rejsebureau til det andet. Retten bemærker desuden, at resultatpræmieordningen begrænser de britiske rejsebureauers mulighed for at udføre deres ydelser for de luftfartsselsskaber, de måtte ønske, og dermed begrænser adgangen for de luftfartsselskaber, som konkurrerer med BA, til at beflyve luftruter til og fra de britiske lufthavne, uden at denne ordning er baseret på en økonomisk begrundet modydelse. Kommissionen har således med rette konkluderet, at BA har misbrugt sin dominerende stilling.

Retten opretholder endelig den bøde, BA er blevet pålagt.

Bemærkning: Appel, der er begrænset til retsspørgsmål, kan iværksættes for De Europæiske Fællesskabers Domstol, til prøvelse af Rettens afgørelser, inden for to måneder efter deres forkyndelse.

    

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Retten. Dokumentet foreligger alle officielle sprog. Dommen er tilgængelig på Domstolens websted www.curia.eu.int   normalt fra ca. kl. 12.00 CET på afsigelsesdagen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Gitte Stadler på tlf: (352) 4303 3127 eller fax: (352) 4303 3656.