I henhold til de tyske bestemmelser anses de perioder, hvorunder han ikke arbejder, for at være hviletid. Jaeger har derimod gjort gældende, at der er tale om arbejdstid, der bør aflønnes eller kunne afspadseres.

Den tyske ret har anmodet Domstolen om en fortolkning af visse bestemmelser i fællesskabsdirektivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Spørgsmålet er, om den vagttjeneste, der ydes af læger på et hospital, i sin helhed udgør arbejdstid, når lægerne har lov til at sove i de perioder, hvor der ikke er brug for dem.

Generaladvokat Ruiz-Jarabo har i dag fremsat sit forslag til afgørelse.

Generaladvokaternes forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen. De har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag skal afgøres.

Generaladvokaten gør opmærksom på, at direktivet fastsætter tre kriterier for at anse et tidsrum for arbejdstid, nemlig:

at arbejdstageren er på arbejde
står til arbejdsgiverens rådighed og
udfører sin beskæftigelse.

Ifølge generaladvokaten er de to første betingelser opfyldt i denne sag, hvilket er nødvendigt og i de fleste sager tilstrækkeligt for, at en periode anses for at være arbejdstid.

Disse tre kriterier for at anse en periode som arbejdstid skal anvendes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser og praksis. Dette betyder dog efter generaladvokatens opfattelse ikke, at en medlemsstat kan gøre gældende, at en læge, der udfører vagttjeneste på et hospital, ikke står til arbejdsgiverens rådighed i de perioder, hvor han ikke udfører sin beskæftigelse, men venter på at blive tilkaldt til sin næste opgave.

Generaladvokaten bemærker endvidere, at tjeneste i form af vagttjeneste ikke bliver hviletid for den ansatte, fordi arbejdet ikke har samme intensitet og varighed som under den normale arbejdstid. Herudover bidrager den omstændighed, at lægen råder over en seng for af og til at kunne hvile sig, til lægens sundhed og til, at patienterne ydes en passende pleje.

Derfor er generaladvokaten af den opfattelse, at den vagttjeneste, en læge udfører på et hospital, i sin helhed udgør arbejdstid i henhold til direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder også hvis lægen har lov til at sove, når han ikke udfører sin beskæftigelse.

Perioder under vagttjenesten, hvor beskæftigelsen ikke udføres, kan dermed ikke anses for hviletid, især når arbejdstageren ikke er sikret en minimumshvileperiode på et vist antal timer i sammenhæng.

Bemærk: Sagen optages herefter til votering af dommerne i De Europæiske Fællesskabers Domstol. Dommen afsiges på et senere tidspunkt.