Den slovakiske statsborger Maros Kolpak har siden marts 1997 spillet som målmand i klubben TSV-Östringen eV Handball, som er placeret i anden division. Han har indgået en arbejdsaftale med klubben, han er bosat i Tyskland, og han har gyldig opholdstilladelse.

Deutscher Handballbund eV (det nationale håndboldforbund i Tyskland), som arrangerer mesterskabs- og pokalkampe på forbundsniveau, har udstedt en spilletilladelse til Kolpak, der er forsynet med et "A", fordi han er statsborger i et tredjeland, og som sådan ikke har krav på ligebehandling efter EF-traktatens bestemmelser eller tilsvarende bestemmelser i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Ifølge de forbundsregler vedrørende kampe, som er fastsat af det tyske håndboldforbund, kan der på hold i forbunds- og regionalligaerne ved mesterskabs- og pokalkampe højst indsættes to spillere, hvis spilletilladelse er forsynet med et "A".

Kolpak har anmodet om at få udstedt en spilletilladelse, der ikke er forsynet med den angivelse, som anvendes for statsborgere fra tredjelande, da han mener at have krav på at deltage i kampe uden restriktioner som følge af forbuddet mod forskelsbehandling i associeringsaftalen EF- Slovakiet.

Oberlandesgericht Hamm, for hvem sagen er indbragt i anden instans, har udsat afgørelsen i sagen og anmodet Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse om, hvorvidt forbuddet i associeringsaftalen EF-Slovakiet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - hvorefter arbejdstagere af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, skal behandles på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse - er til hinder for at et sportsforbund vedtager en regel, hvorefter klubberne ved visse kampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande, som ikke er parter i EØS-aftalen.

Hvad dette spørgsmål angår fastslår Domstolen for det første under henvisning til sin nyligt afsagte dom i sagen Pokrzeptowicz-Meyer, som vedrørte fortolkningen af samme princip inden for rammerne af associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Polen ¹, at bestemmelsen i aftalen vedrørende forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet har direkte virkning. Slovakiske statsborgere kan følgelig støtte ret på aftalen for værtslandets nationale domstole.

Endvidere bemærker Domstolen, at forbuddet mod forskelsbehandling inden for rammerne af EF- traktatens bestemmelser om den fri bevægelighed for arbejdstagere ifølge "Bosman"-dommen ² ikke blot finder anvendelse på offentlige myndigheders retsakter, men også på regler, som er fastsat af sportsforbund, og som indeholder betingelser for udøvelse af professionelle sportsfolks lønnede virksomhed. I så henseende fastslår Domstolen - stadig under henvisning til dommen i sagen Pokrzeptowicz-Meyer - at den pågældende bestemmelse i aftalen ganske vist ikke fastsætter et princip om fri bevægelighed for slovakiske arbejdstagere, men at forbuddet i aftalen mod forskelsbehandling også gælder for en bestemmelse, der er udstedt af et sportsforbund som Deutscher Handballbund.

Endelig beskriver Domstolen rækkevidden af forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og bemærker, at det kun finder anvendelse på slovakiske arbejdstagere, som i forvejen er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område og kun med hensyn til arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse. Det omfatter derimod ikke nationale regler vedrørende adgangen til arbejdsmarkedet.

I så henseende fastslår Domstolen for det første, at Kolpak er lovligt beskæftiget i medfør af en arbejdsftale, at han har gyldig opholdstilladelse, og at han ikke efter tysk lovgivning har brug for en arbejdstilladelse for at udøve sit erhverv. For det andet fastslår Domstolen, at ifølge Bosman- dommen vedrører en regel, som begrænser antallet af professionelle spillere, der kan deltage i visse kampe, ikke disses ansættelse, som ikke er begrænset, men deres klubbers mulighed for at benytte dem i en officiel kamp, og at deres deltagelse i sådanne kampe udgør deres hovedbeskæftigelse. Desuden er en sådan regel diskriminerende og kan ikke begrundes i sportslige hensyn, som har sammenhæng med uddannelsen af unge spillere, der er statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Heraf slutter Domstolen, at en regel som den, der er fastsat af Deutscher Handballbund, angår arbejdsvilkår, og at den omstændighed, at slovakiske statsborgere har begrænset mulighed i forhold til spillere, som er statsborgere i en EØS-medlemsstat, for at deltage i visse kampe, medfører en efter associeringsaftalen ulovlig forskelsbehandling.

En sådan forskelsbehandling kan ikke begrundes i sportslige hensyn (som det derimod kunne være tilfældet for kampe mellem landshold, hvor udenlandske spillere er udelukket af rent sportslige grunde).

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på dansk, engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk, spansk og tysk. Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int  Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf.nr. (00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033. Billeder fra domsafsigelsen kan fås via "Europe by Satellite", European Commission, Press and Information Service, L-2920 Luxembourg tlf. (+352) 4301 35177, fax (+352) 4301 35249, eller B-1049 Bruxelles, tlf. (+32) 2 2964106, fax (+32) 2 2965956 eller (+32) 2 2301280

1 -     Dom af 29.1.2002, i sag C-162/00, Pokrzeptowicz-Meyer. 2 -     Dom af 15.12.1995 i sag C-415/93, Bosman.