Med henvisning til, at den var i strid med belgisk praksis, blev der meddelt afslag på ansøgningen. Garcia Avello anlagde herefter sag til prøvelse af denne afgørelse ved det belgiske Conseil d'État, som derefter forelagde De Europæiske Fællesskabers Domstol et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt afslaget var i strid med fællesskabsretten, herunder navnlig principperne om det europæiske unionsborgerskab og den frie bevægelighed for personer.

Generaladvokat Jacobs fremsætter sit forslag til afgørelse i sagen i dag.

Generaladvokaternes forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen. Generaladvokaterne har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag skal afgøres

Indledningsvis bemærker generaladvokaten, at hver medlemsstat har sine egne regler om overførsel af efternavne fra en generation til den næste.

Generaladvokat Jacobs er af den opfattelse, at forholdet er omfattet af fællesskabsretten. Det er ganske vist korrekt, at fællesskabsbestemmelserne om unionsborgerskab og fri bevægelighed ikke finder anvendelse på forholdet mellem en medlemsstat og dens egne statsborgere, men generaladvokaten mener, at sagen ikke kun vedrører børnene, der er belgiske statsborgere, men også Garcia Avello, som er en spansk statsborger, der har udøvet sin ret i henhold til fællesskabsretten til at flytte til og arbejde i en anden medlemsstat. Afslaget vedrører Garcia Avello, fordi han har anlagt sagen, og fordi sagens genstand om overførsel af efternavne fra en generation til en anden er af betydning for begge generationer. Generaladvokaten tilføjer, at selv om børnene er belgiske statsborgere, har de også spansk statsborgerskab, hvilket er en omstændighed, som er uløseligt knyttet til deres faders udøvelse af sin ret til fri bevægelighed.

Efter indførelsen af unionsborgerskabet er forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ifølge generaladvokat Jacobs klart forbudt i alle tilfælde, hvor fællesskabsretten finder anvendelse, og det er ikke nødvendigt at påvise, at der er sket en tilsidesættelse af en bestemt økonomisk frihed. Generaladvokaten bemærker, at det herefter skal undersøges, om de belgiske myndigheders afslag er udtryk for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og om denne forskelsbehandling kan begrundes.

Generaladvokaten udtaler, at afslaget er udtryk for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er forbudt i henhold til fællesskabsretten, idet det behandler objektivt forskellige situationer på samme måde. Det er generaladvokat Jacobs' opfattelse, at eftersom det i henhold til belgisk lov er tilladt at skifte efternavn, når vægtige grunde taler herfor, må systematisk afslag på at tillade en ændring anses for en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, når begrundelsen for afslagene er knyttet til eller uløseligt forbundet med besiddelsen af et andet statsborgerskab. Denne praksis medfører, at personer, der, som følge af at de har et andet statsborgerskab end belgisk, har et efternavn eller har en forælder hvis efternavn ikke er givet i overensstemmelse med de belgiske regler, og personer, der kun har belgisk statsborgerskab og har et efternavn, der er givet i overensstemmelse med disse regler, behandles på samme måde, selv om de befinder sig i objektivt forskellige situationer.

Det er generaladvokat Jacobs' opfattelse, at denne forskelsbehandling ikke kan begrundes, idet der ikke er nogen afgørende offentlig interesse i, at en bestemt fremgangsmåde skal følges ved tildeling af efternavne til en medlemsstats borgere på dens område. Generaladvokaten bemærker, at selv om formålet om at undgå usikkerhed om identiteten ved at begrænse retten til at ændre efternavn er berettiget, skal farerne ikke overdrives, og en officiel registrering af en navneændring vil mindske risikoen for forveksling. Sluttelig anfører generaladvokat Jacobs, at begrebet fri bevægelighed ikke er baseret på en idé om én enkelt flytning til en medlemsstat med efterfølgende integration i denne stat, men snarere på muligheden for at flytte gentagne gange, eller endog kontinuerligt inden for Den Europæiske Union. Det kan ikke som sådant gøres gældende, at princippet om forbud mod forskelsbehandling har til formål at sikre, at migrerende borgere integreres i deres værtsmedlemsstat.

Bemærk: Efter at generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse, optages sagen til votering af dommerne i De Europæiske Fællesskabers Domstol. Dommen afsiges på et senere tidspunkt.