Kongeriget Spanien har gjort gældende, at Kommission ikke har indrømmet det en tilstrækkelig frist til at efterkomme sine forpligtelser. I Kommissionens begrundede udtalelse var fristen fastsat til den 27. september 2000, dvs. til to år og syv måneder efter dommens afsigelse.

Generaladvokat Jean Mischo fremsætter sit forslag til afgørelse i dag.

Generaladvokaternes forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen. De har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag skal afgøres.

Generaladvokaten anfører, at Kommissionen har en bred skønsmargen ved afgørelsen af, om og på hvilket tidspunkt, der skal anlægges en traktatbrudssag. EF-traktaten fastsætter ingen frist, efter hvis udløb medlemsstaten skal have opfyldt en dom fra EF-Domstolen.

Efter fast retspraksis kræver en umiddelbar og ensartet anvendelse af fællesskabsretten, at opfyldelsen af en dom fra EF-Domstolen straks påbegyndes og afsluttes hurtigst muligt. Det følger af denne retspraksis, at en medlemsstat skal indrømmes en passende frist til at opfylde dommen. Der kan således gå en vis tid, før det er utvivlsomt, at dommen ikke er blevet opfyldt, i hvert fald hvad angår resultatet af de trufne foranstaltninger.

Er Spanien først begyndt at opfylde Domstolens dom fra tidspunktet for den frist, der var fastsat i Kommissionens begrundede udtalelse?

Generaladvokaten er ikke enig med Kommissionen i, at det er berettiget at domfælde de spanske myndigheder med den begrundelse, at de ikke har foretaget sig noget i tidsrummet mellem domsafsigelsen (den 12.2.1998) og den begrundede udtalelse (den 27.9.2000). Tallene påviser nemlig en forbedring af kvaliteten af det omtvistede badevand mellem 1998 og 1999, da overholdelsessatsen steg fra 73 til 76,5%. Han har endvidere anført, at det forhold, at Kommissionen ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist fik tilsendt en aktionsplan, der var udarbejdet med henblik på at afdække problemerne, ikke betyder, at Spanien først efter at have modtaget denne begrundede udtalelse begyndte at gennemføre afhjælpningsforanstaltningerne. Det fremgår derimod af sagen, at denne plan støttes på oplysninger, der var blevet indhentet tidligere. Efter generaladvokatens opfattelse har Kommissionen ikke bevist, at de spanske myndigheder ikke straks begyndte at opfylde Domstolens dom.

Kriterierne for vurderingen af, om Spanien er blevet indrømmet en passende frist

Efter generaladvokatens opfattelse afhænger spørgsmålet om, hvorvidt varigheden af fristen er passende, af de foranstaltninger, som medlemsstaten på tidspunktet for dommens afsigelse stadig skal træffe, og den kan følgelig variere alt efter omstændighederne i den konkrete sag, og de forpligtelser til at nå et bestemt resultatet, der følger af direktiverne, kan ikke sammenlignes med hinanden. I visse tilfælde består medlemsstatens forpligtelse til at handle i at udstede love eller administrative bestemmelser, hvilket hurtigt og let kan realiseres. Dette er dog ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor forpligtelsen til at nå et bestemt resultat består i at ændre og kontrollere et helt lands fysiske realitet. Det har nemlig vist sig, at Spanien står over for uspecificerede forureningskilder eller udledninger hidrørende fra landbrugsområder, og at det er vanskeligt at identificere og overvinde disse problemer, da der i et flertal af tilfældene måtte forløbe flere badesæsoner, før den faktiske årsag kunne fastslås, eller forureningskredsløbet kunne afdækkes. I visse situationer kunne der kun findes en løsning ved anvendelse af langfristede programmer til forbedring af landbrugspraksis.

Generaladvokaten konkluderer derfor, at Kommissionens argumenter ikke gør det muligt at fastslå, at Spanien har haft en passende frist til at opfylde Domstolens dom, og at Kommissionen derfor ikke har bevist, at det allerede ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist kunne fastslås, at Spanien ikke har opfyldt sine forpligtelser. Generaladvokaten henviser til, at en sådan situation - under hensyn til de særlige omstændigheder i den enkelte sag - må forblive en undtagelse. Han er følgelig af den opfattelse, at det påståede traktatbrud ikke er bevist, og at Spanien bør frifindes.

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog. Forslaget til afgørelse er tilgængelig på Domstolens websted www.curia.eu.int  fra idag kl. 15.00 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2033

¹    Direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975.²    Dommen i sag C-92/96, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 505.