Presse- og Informationsafdelingen
PRESSEMEDDELELSE NR.
98 /03
6. november 2003
Domstolens dom i den præjudicielle sag C-243/01
Straffesag mod Piergiorgio Gambelli og 137 andre
LOVGIVNING, DER FORBEHOLDER STATEN ELLER STATSLIGE KONCESSIONSINDEHAVERE INDSAMLING AF INDSATSER I VÆDDEMÅL, SKAL
VÆRE BEGRUNDET
Det tilkommer den nationale ret at afgøre, om den italienske lovgivning virkelig har
til formål at beskytte forbrugerne og samfundsordenen, og om de restriktioner, som den
pålægger, ikke virker uforholdsmæssige.
I Italien er en sådan virksomhed forbeholdt staten eller statslige koncessionsindehavere. Enhver overtrædelse
heraf kan føre til idømmelse af straf på op til ét års fængsel.
Der er derfor blevet indledt en straffesag mod Piergiorgio Gambelli og de øvrige
personer for formidling og indgåelse af uautoriserede væddemål, og dataoverførselscentrene er blevet beslaglagt.
Piergiorgio Gambelli har gjort gældende, at de italienske bestemmelser er i strid med
de fællesskabsretlige principper om etableringsfrihed og om fri udveksling af tjenesteydelser. Tribunale Ascoli
Piceno, der skal træffe afgørelse i sagen, har spurgt De Europæiske Fællesskabers Domstol,
hvordan de relevante bestemmelser i EF-traktaten skal fortolkes.
Først fastslår Domstolen, at den italienske lov udgør en begrænsning af etableringsfriheden, af
den frie udveksling af tjenesteydelser og af retten til at modtage eller drage
fordel af tjenesteydelser, som en tjenesteyder leverer.
For så vidt angår muligheden for at begrunde sådanne begrænsninger udtaler Domstolen, at
de kan være berettigede, såfremt de er nødvendige for at beskytte forbrugerne og
samfundsordenen, idet der skal tages hensyn til moralske, religiøse og kulturelle særegenheder samt
til de moralsk og økonomisk skadelige konsekvenser for den enkelte og for samfundet.
Desuden skal hovedformålet med sådanne begrænsninger være et tvingende alment hensyn, som f.eks.
at reducere spillemulighederne. At tilvejebringe indtægter til statskassen er derimod ikke en tilstrækkelig
begrundelse. Begrænsningerne må således ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for
at opnå dette formål, og de skal anvendes uden forskelsbehandling.
Den italienske ret har oplyst, at den italienske stat forfølger en politik, hvorefter
spille- og væddemålsvirksomhed udvides kraftigt for at opnå indtægter til staten, og at
den tillige beskytter de statslige koncessionsindehavere. Domstolen understreger, at hvis en medlemsstat opmuntrer
til deltagelse i lotterier, hasard- eller væddemålsspil med henblik på at drage fordel
heraf, kan den pågældende stat ikke påberåbe sig opretholdelsen af den offentlige orden
som begrundelse for restriktioner.
Domstolen overlader det til den nationale ret at tage stilling til, om princippet
om forbud mod forskelsbehandling er overholdt, og at afgøre, om betingelserne for at
drive væddemålsvirksomhed i praksis lettere kan opfyldes af italienske erhvervsdrivende end af udenlandske
erhvervsdrivende. Hvis dette er tilfældet, er betingelserne nemlig diskriminerende.
Dernæst skal den nationale ret sikre sig, at den straf, der pålægges en
person, der indgår væddemål via Internettet fra sin bopæl i Italien med en
bookmaker, der er etableret i en anden medlemsstat, ikke udgør en uforholdsmæssig sanktion
i betragtning af, at staten tilskynder til deltagelse i væddemål. Endelig skal den
nationale ret afgøre, om den straf, der pålægges mellemmænd, der medvirker ved udvekslingen
af tjenesteydelser, som leveres af en bookmaker, der er etableret i en anden
medlemsstat, udgør en begrænsning, der er uforholdsmæssig i forhold til målet om at
bekæmpe bedrageri.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Dokumentet foreligger
på alle officielle sprog.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink |